
Barndomsdrømmen blev til virkelighed
Barndomsdrømmen blev til virkelighed Passionen for fly har fulgt Marcel, siden han gik i børnehave
Særligt var det kampfly, der med deres gennemtrængende sus og brøl over himlen vækkede nysgerrigheden i den lille dreng.
I dag er han en stolt flymekaniker i Forsvaret og udfører den helt afgørende klargøring af de nye F-35, når fly og piloter skal afsted på opgave.
- Læs hans fortælling om at gå fra fascination til faglært i Forsvaret her.
Så længe jeg husker, har jeg været fascineret af fly. Det har altid været en oplevelse at se fly komme med høj hastighed og lav højde henover hovedet. Stort set hver gang har jeg tænkt ”Nøj! Hvor er det fedt!”. Selv da vi skulle lave et projekt i børnehaven sammen med vores bedsteforældre, var det jo – selvfølgelig – en træflyver, jeg valgte, vi skulle lave. Så man må sige, at flyvemaskiner har sat et præg på mit liv.
Som jeg blev ældre, bibeholdt jeg interessen, men var stadig ikke sikker på, hvad det var jeg ville, når jeg blev voksen. En aften, da jeg var en 11-12 år gammel og sad og så fjernsyn med min familie, kom der så en reklame i fjernsynet om at være flymekaniker i Forsvaret, hvor der blev arbejdet på kampfly. Fra den aften vidste jeg, hvad jeg ville, og min mening har ikke ændret sig siden.
Efter Folkeskolen tog jeg en HTX, og så snart jeg fyldte 18 år, kom jeg til Forsvarets dag, hvor jeg fik bekræftet, at det var den helt rette vej for mig. Ventetiden føltes lang, men da jeg kom i 3.G tog jeg til afprøvning til flymekanikeruddannelsen, og det var en fantastisk oplevelse. Endelig fik jeg følelsen af at være i det miljø, jeg så længe havde stræbt efter. Afprøvningen gik godt, og jeg blev sendt videre til anden afprøvning. Sikke en fest der var på vej hjem i bilen. Anden afprøvning gik også godt, og så ventede jeg bare spændt på, om jeg var så heldig at blive optaget på uddannelsen.
En tilfældig dag et par måneder efter læste jeg så mine mails igennem, og der var én, jeg syntes så lidt besynderlig ud. Jeg åbnede den og kunne se, at drømmen var ved at gå i opfyldelse, for jeg var blevet optaget på flymekanikeruddannelsen.
En flymekaniker bliver til
Da jeg blev færdig på gymnasiet og havde holdt sommerferie, begyndte min værnepligt i Karup. Det var lidt af et skifte, da jeg var vant til at sidde på skolebænken, men det var en fantastisk oplevelse, og jeg føler, at jeg udviklede mig meget på kort tid. Derudover fik jeg også i den tid en masse gode kammerater, som siden forsatte sammen med mig på flymekanikeruddannelsen.
Efter værnepligtens afslutning, startede jeg på uddannelsen, som jeg havde glædet mig så meget til. Vi blevet undervist i stort set alt hvad angår fly af nogle yderst professionelle og passionerede undervisere. Venskaberne med mine kollegaer blev også kun større og større, og der har været mange skønne aftener med hygge og lektielæsning i forberedelsen til de forskellige modul-eksamener, vi skulle op i.
Da det blev tid til den første praktikperiode, fortsatte eventyret til Flyvestation Skrydstrup, hvor den rigtige flymekanikeroplevelse ventede. Vi havde en hangar med tre stk. F-16, som var tilsidesat til elevers træning. Dem kunne vi skrue på, lige så meget vi havde lyst til. Sikke en fornøjelse, det var at arbejde på F-16 for første gang.

Jeg havde set flyet til adskillige air shows og på himlen så mange gange. Men nu stod det her rent faktisk, og jeg skulle arbejde på det. Det var simpelthen drømmen, der gik i opfyldelse.
Marcel, flymekaniker
"De restende to år af uddannelsen fløj afsted – nærmest som et fly. Og inden jeg vidste af det, kunne jeg kalde mig selv for uddannet flymekaniker."
Efterfølgende fik jeg så arbejde i en phasedok (eftersynshal), hvor jeg var med til at lave større eftersyn på F-16. Stort set hver arbejdsdag var forskellig; en dag kunne man jo blive sat til at skifte et hjul, dagen efter en motor og dagen efter igen at servicere hydraulikolie. – Det satte jeg virkelig stor pris på, for jeg blev udfordret på en ny måde. Hver dag.
Nye beboere i hangaren
Snart skulle der også komme nye ”beboere” på Flyvestation Skrydstrup – nemlig F-35. Og jeg vidste, at jeg ville komme til at arbejde på dem. ”Et nyt topmoderne stealth fly - det kan da kun blive fedt!”, tænkte jeg. Da de landede på dansk jord, påbegyndte jeg mit F-35 typekursus, som bød på sammenligninger og forskelligheder mellem F-16 og F-35. Og jeg var helt solgt. Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg så en dansk F-35 for første gang, og særligt størrelsen overraskede mig: ”Det er da noget af en basse!”. Og de skarpe kanter og vinkler har givet den et meget stilrent udseende.
I dag arbejder jeg som klarmelder på F-35. Det betyder, at jeg dagligt er med til at inspicere flyet for at undersøge, om det er klar til at gennemføre den daglige flyvning. Vi har mange forskellige inspektionspunkter, som vi gennemgår for at tjekke, om flyet har det godt i sin helhed. Det kan være alt fra at kontrollere lufttryk på hjulene til at se efter lækage fra flyets forskellige væskesystemer og tanke flyet med brændstof. Når flyet er klar, kommer piloten ud og sætter sig op i flyet. Flyet bliver så startet op, og her begynder det sjove så! For sikke en fantastisk fornemmelse i kroppen man har, når motoren bare brøler.
Når piloten og flyet er klar, sender vi dem afsted på deres træningsflyvning, og når flyet vender hjem, begynder arbejdet så igen; flyet skal inspiceres for fejl, mangler og skader og gøres klar til endnu en flyvetur. Hvis vi opdager noget, som er gået stykker på flyet, er det vores opgave at fikse det.

Der er en fornøjelse at have det her job – at arbejde på fly sammen med så mange erfarne kolleger og alle de spændende oplevelser, jobbet medfører.
Marcel, flymekaniker
Der findes ikke mange arbejdspladser, der kan matche, hvad det her har at byde på!