
Værnfælles
Elev/lærling
Elektriker Vedligeholdelsestjenesten
Ansøgningsfrist: Uddannelsen søges via jobopslag
Uddannelseslængde: Op til 4 år og 6 måneder inkl. grundforløb
Sted: Flådestation Korsør og Flådestation Frederikshavn
Løn under uddannelse: Løn efter gældende overenskomst
Find fejlen. Få anlægget til at virke igen
Vil du kunne finde fejlen, når et anlæg holder op med at virke? Så kan du tage din uddannelse som elektriker hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Uddannelsen varer op til 4 år og 6 måneder, og du lærer at installere, fejlfinde på og reparere elektriske anlæg i bygninger, maskiner, computere og alarmsystemer. Du lærer også at bruge din tekniske viden til at rådgive om valg af elektriske løsninger. Du arbejder med strøm hver dag, og det kan være farligt. Derfor lærer du reglerne på området og om arbejdsmiljø. Faget kræver viden, overblik og god fysik. Du starter på grundforløbet på en erhvervsskole. Derefter veksler du mellem praktik på værkstedet og hovedforløb på skolen. Praktikken foregår på Flådestation Korsør eller Flådestation Frederikshavn. Her arbejder elektrikere blandt andet på installationsværkstederne, kanonværkstedet og radarværkstedet. Læs mere om opbygning, adgangskrav og moduler længere nede på siden.
Adgangskrav
Faglige krav
- Du skal have mindst 02 i dansk, matematik og engelsk fra folkeskolens afgangsprøve
Øvrige krav
- Du skal sikkerhedsgodkendes. Læs om sikkerhedsgodkendelse
Uddannelsens opbygning
Udvalgte erhvervsskoler
Løn efter gældende overenskomst
Grundforløbet gennemfører du på en erhvervsskole, før du begynder i praktik på værkstedet. Herefter veksler du mellem perioder på praktikpladsen og hovedforløb på skolen.
Flådestation Korsør og Flådestation Frederikshavn
Løn efter gældende overenskomst
I praktikken arbejder du med elektriske og digitale systemer: du finder fejl, reparerer det, der er gået i stykker, og installerer nye anlæg. Du lærer reglerne for arbejde med strøm og om arbejdsmiljø, fordi arbejdet er farligt, hvis det udføres forkert. På installationsværkstedet i Korsør indgår elektrikere i test og eftersyn af kølesystemer og elinstallationer under autorisation. I Frederikshavn løses opgaver inden for lyslederteknik og konfektionering af kabler. Kanonværkstedet arbejder med hydrauliske og elektriske enheder til skibenes våbensystemer, og radarværkstedet i Korsør servicerer varslings- og navigationsradarer.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning
Elevpladser slås op løbende på Forsvarets jobsite. Her kan du også oprette en jobagent, så du får besked, når der er et opslag. Det enkelte opslag fortæller, hvilke dokumenter du skal sende med.

Arbejdsopgaver og karriere
Som elektriker holder du Forsvarets anlæg i drift. Du installerer, fejlfinder og reparerer, og du rådgiver om valg af elektriske løsninger. På installationsværkstederne i Korsør og Frederikshavn bygges alt fra prototyper til større serier, og her arbejdes med robotsvejser, CNC-maskiner og vandskærer. Elektrikere indgår også på kanonværkstedet, køle- og pneumatikværkstedet, radarværkstedet og sensor- og optronikværkstedet. Uden for flådestationerne findes elektrikere på kampfly- og helikopterværkstedet i Aalborg, på elektronik- og elværkstedet og på jordudstyrsværkstederne.