DU LETTER EN HVERDAG FOR ANDRE, OM DET ER I SPECIALE SOM ADMINISTRATIVT ELLER ØKONOMI
Hvis du er glad for at løse opgaver på et kontor, og arbejde med administration, eller økonomi – kan du søge om at blive kontorelev i Forsvarsministeriets område.
Administration
Som kontorelev i administration vil du få mange forskellige opgaver og du vil opleve at skulle agere sammen med mange kolleger, både civile og militære.
Du kunne f.eks. få til opgave, at skulle bestille og indkøbe kurser til kollegaer, som skal på kurser internt i Forsvaret eller i udelandet.
Et andet eksempel på en dagligdagsopgave kunne være, at du skal hjælpe en chef med at få overblik over hans medarbejders arbejdstid og ferie.
Økonomi
Som økonomielev vil du lære at skulle udarbejde økonomi rapporter og være med til at styre økonomien på Forsvarsministeriets materielle anskaffelser.
Fælles
Efter 2 år som elev vil du have lært at kommunikere med mange forskellige, tage ansvar og kunne løse dine opgaver selvstændigt.
Du vil blive ansat i en stor organisation, hvor vi sidder mange sammen, arbejder på tværs af afdelinger og der er plads til os alle.
Som elev i Forsvaret vil du opleve, at mange af dine kolleger går i uniform. Vi er meget dedikerede og vi har en høj faglighed, så vi sikrer, at vores soldater har de bedste arbejdsvilkår.
Hvis man som elev udviser nysgerrighed og engagement, har man masser af muligheder for at præge sin egen uddannelse og egne opgaver.
Hvor søger jeg?
Ledige elevstillinger vil blive slået op på jobsitet. Her kan du også oprette en jobagent. Se ledige stillinger