Mød sprogofficerskadetten
Julie
Julie læser til sprogofficer på Forsvarets sprogskole med russisk som sproglinje.
Siden hun var barn har Julie været interesseret i det russiske sprog og kulturen. I lang tid overvejede hun, hvordan hun kunne lære russisk, og begyndte også at bruge tid på, at prøve at lære det i sin fritid. Derudover fik hun en veninde i gymnasiet, som gerne ville være sprogofficer, og som inspirerede hende til at søge uddannelsen.
Hun valgte at have tre sabbatår efter gymnasiet, da det var vigtigt for hende at prøve noget andet og føle sig klar, før hun begyndte uddannelsen fordi hun vidste, at det vil være en krævende proces at blive sprogofficer.
En rutinepræget hverdag, hvor der også skal være tid til at passe på sig selv
Julies hverdag kører efter et rimeligt fastlagt tidsskema. Hun står tidligt op, og det meste af dagen går med skole, hvor der bliver undervist i russisk og nogle gange andre kulturelle fag som historie & politik eller religion & identitet. Efter skoledagen er færdig tager hun hen og træner. Hun er blevet bidt af at træne, og ser store forbedringer i hendes styrke efter næsten to års træning.
”Jeg har lagt meget energi i styrketræning, fordi jeg ikke var stærk nok, da vi startede uddannelsen. Efter to års halv-intensiv træning, har jeg forbedret mig meget og er virkelig blevet bidt af at træne.”
Herefter laver hun lektier fra 17:00-21:00, og spiser i det tidsrum også aftensmad i fælleskøkkenet. Hun stopper altid med lektierne kl 21:00 for at gå en tur eller tale i telefon med venner og familie. Det er vigtigt for hende, for at undgå at blive stresset og for at passe på sig selv.
Jeg var helt død da jeg kom hjem til Danmark, men jeg var også virkelig taknemmelig for, at vi har så fantastiske lærere, som virkelig brænder for at undervise og udvikle kadetterne.
Julie, sprogofficerskadet
Enormt spændende undervisning
Julie har været rigtig glad for sprogundervisningen, som er af enormt høj kvalitet. Hun nævner, at de får rigtig meget ud af undervisningen i små grupper på 2-3 mennesker samt privatundervisningen også. Og så er mange af lærerne modersmålstalende og kan fortælle spændende historier fra deres opvækst i russisktalende lande.
Hun ligger dog ikke skjul på, at det kan være hårdt rent psykisk at uddanne sig til sprogofficer, da man skal levere på et højt niveau hver dag i de to år, som uddannelsen varer. Med det følger meget lidt fritid. Og derfor kan man let komme til at føle, at man forsømmer familie og venner. Her skal man kunne holde hovedet koldt og bevare fokus.
Julie vil derfor beskrive uddannelsen med ordene: Intensiv, ambitiøs og høj kvalitet.
En af de fedeste oplevelser var en studietur til Georgien
Julie husker tilbage på en fed studietur hun havde til Georgien, som en af deres lærere havde arrangeret. Her var de i gang fra morgen til sen aften hver dag, og lavede en masse sjove tolkninger, drak georgisk vin og brændevin, spiste lækkert lokalt mad og kørte landet tyndt.
”Jeg var helt død da jeg kom hjem til Danmark, men jeg var også virkelig taknemmelig for, at vi har så fantastiske lærere, som virkelig brænder for at undervise og udvikle kadetterne.”