Hunden Bravos har alle dage været Nordstjernen i nordjyden Jonas liv. Bravos – en Belgisk Malinois - har sammen med Hjemmeværnet spillet en afgørende rolle for, at Jonas efter adskillige forsøg sidste år i august landende drømmejobbet på Flyvestation Aalborg, hvor han i dag er flyverkonstabel og indgår som en del af flyvestationens bevogtningstjeneste.
Oprindelig er Jonas uddannet elektriker, men han har altid elsket at gå i uniform. Så for knap ti år siden meldte Jonas sig ind i Hjemmeværnet, hvor han i dag er en super aktiv hundefører og hundeinstruktør i Flyverhjemmeværnet. I løbet af sin karriere som frivillig soldat har Jonas taget alle de uddannelser, han har kunnet komme i nærheden af, hvilket har givet ham nye kompetencer og nye karrieremuligheder.