Kent følger flyvestationens forbrug af varme, strøm og vand fra sit kontor i varmecentralen. Her kan det meste af teknikken og forbruget følges i CTS-systemet. ”Det meste kan efterhånden styres centralt. Kunsten er at tilpasse energiforbruget efter det præcise behov, så vi ikke bruger mere end det nødvendige.” Uden for arbejdstid kører systemerne med natsænkning, og så starter det hele op, en times tid før mandskabet møder ind på værksteder og kontorer. Sådan er det i grove træk, men der er altid særlige forhold at tage højde for. Måske er den normale rumtemperatur 20 grader, men en særlig primer på værkstedet skal hærdes ved 24 grader. Eller der kommer en hasteopgave ind en lørdag. Så skal man hurtigt kunne hæve temperaturen med en særlig akut-knap. Omvendt er Kent nogle gange nødt til at løfte pegefingeren, hvis nogle enkelte bliver fristet til at omgå centralstyringen og sætte mere varme på uden konkret årsag.
Mange af flyvestationens tekniske installationer er koblet på en alarm, så man hurtigt opdager, hvis der er læk på et vandrør, eller en pumpe eller ventilationsanlæg er slået fra. Kent har fået stillet sin telefon op, så alarmen går direkte til ham. Uden for normal arbejdstid går alarmen til Ejendomsstyrelsens ’Maskinmestervagt’, som så sender bud til det private firma, som har rammeaftale på de tekniske installationer. I Nordjylland er det Wicotec Kirkebjerg, som også står for de tekniske reparationer, som Kent og kollegaerne ikke selv kan klare.
Skiftet fra privatansat
Kent har skiftevis været ansat i det private eller under forsvaret. ”I de fleste år har jeg arbejdet på Flyvestation Aalborg. Oprindeligt arbejdede jeg i Bygningstjenesten. Så blev området med tekniske installationer udliciteret til Kemp & Lauritzen, og der var jeg i en del år. Da ISS overtog området, søgte jeg helt ud i det private, og kom først tilbage, da Ejendomsstyrelsen hjemtog hele serviceområdet. Der blev jeg opfordret af gamle forsvarskollegaer til at søge stillingen som varmemester her på flyvestationen.”
”Det har da været noget af en forandring at komme tilbage fra det private. Jeg arbejdede ofte alt for mange timer om ugen før, og det er det slut med nu. Arbejdsbetingelserne er bedre her med ordnede forhold og afspadsering. Lønnen er så heller ikke den samme, som jeg var vant til, og man skal også kunne leve med, at nogle ting og systemer er mere omstændelige. Jeg har til gengæld mere frie rammer nu, og stor indflydelse på mit område. Derfor kan jeg lægge energi i at få de rigtige ting til at fungere. Jeg bliver mødt af stor tiltro fra min chef, og det sætter jeg også stor pris på. I det private var det hele mere kortsigtet. I virkeligheden skulle man helst også være lidt af en sælger, og alting blev gjort op i kroner og ører. Nu kan jeg arbejde meget mere langsigtet med udvikling og justering af systemerne. Og i sidste ende er det godt for både økonomi og energiforbruget på flyvestationen.”
Her kan du møde flere, der arbejder i forsvaret med eller uden uniform
