Gå til indhold
Et skib på et stille hav om natten med solnedgang.

Udsendelse Søværnet

International udsendelse med Søværnet

Udsendelserne med Søværnet giver dig mulighed for at løse opgaver til søs over hele verden. Her kan du læse, hvordan du bliver forberedt, hvad du kan forvente under missionen, og hvad der sker, når du kommer hjem.

Før udsendelsen

Er du konstabel, befalingsmand eller officer i en enhed, der skal udsendes, får du som regel besked et halvt til et helt år før afgang. I perioden op til udsendelsen deltager du i maritime øvelser og missionsspecifik uddannelse, som tester og træner dig til de opgaver, du skal løse. Din hverdag ligner stadig din normale tjeneste – bare med mere fokus på forberedelse og træning. Forsvarets Sanitetskommando står for lægetjek og vaccinationer, og Forsvarets Veterancenter giver løbende information til dine pårørende.

Læs mere om Forsvarets Veterancenter

Under udsendelsen

På vej mod missionsområdet og efter ankomst gennemfører du og enheden øvelser, der gør jer klar til opgaven. Sejladsen ligner hverdagen derhjemme, men foregår nu i et skarpt operationsområde. Du løser operative opgaver og træner og vedligeholder dine kompetencer. Enheden er ikke til søs hele tiden – I vil typisk anløbe havne undervejs, så du får fast grund under fødderne ind imellem.

Efter udsendelsen

Når missionen slutter, skal enheden gøres klar til næste opgave. Inden da holder du og resten af besætningen en periode med fri, fordi I normalt optjener fridage under udsendelsen. Du bliver debriefet af militære kolleger, som bruger dine erfaringer til at styrke Søværnets uddannelser og internationale indsats. Forsvarets psykologer gennemfører også en debriefing, så eventuelle oplevelser kan blive håndteret godt og professionelt.

Oftest stillede spørgsmål