Vejen ind og tilbage til Forsvaret
Nicolaj er ansat som sygeplejerske i Forsvarets Sanitetskommando, hvor han arbejder som sagsbehandler og sundhedsfaglig rådgiver for sanitetskompagniet. Hans erfaring fra både tjeneste i felten og civil sygepleje giver ham et praktisk blik på faglige behov og udviklingsmuligheder.
Han begyndte som soldat på Aalborg kaserne i 2007 og var indtil 2013 primært tilknyttet sanitetskompagniet. Efter flere års tjeneste tog han en civil vej mod sygeplejerskeuddannelsen og arbejdede derefter på Aalborg Universitetshospital. Da han senere så et jobopslag som sygeplejerske i Forsvaret, var det den perfekte mulighed:
"Jeg har altid været glad for at arbejde i Forsvaret og nu kunne jeg få mulighed for at vende tilbage og være en del af sanitetskompagniet igen. Det kunne jeg ikke sige nej til".
Som tidligere sanitetssoldat, driver det mig at kunne være med til at styrke og udvikle kompetencerene ved sanitetskompagniet.
Motivation og udvikling
Til daglig koordinerer Nicolaj reservesygeplejersker ved Role1 (forbinderpladsen) og afholder delegeringsprøver for Medic og Junior Medic. Han deltager desuden i udviklingsprojekter, der skal styrke fagligheden hos sanitetskompagniets personale gennem målrettede uddannelsesindsatser.
"Som tidligere sanitetssoldat driver det mig at kunne være med til at styrke og udvikle kompetencerene ved sanitetskompagniet. Det at jeg nu har mulighed for forbedre nogle af de forhold, som jeg selv savnede da jeg var soldat, er jo helt fantastisk."