Fra præstekjole til uniform
Kevin var sognepræst i Ribe, da en mail for næsten ti år siden ændrede retningen i hans hverdag. Uden tidligere militær erfaring tog han imod muligheden for at blive flyverpræst i Flyverhjemmeværnet. På den grundlæggende militære uddannelse for civile blev han udfordret på både krop og sind. Til en fysisk løbeprøve endte benene med at forsvinde under ham, og to fra holdet bar ham de sidste meter i mål.
“Der gik det op for mig, hvad det vil sige at gå i uniform”
Der er ikke så meget bullshit med soldater. De siger, hvad de mener, og det forventer de også, at jeg gør.
Kammeratskab og to roller
I sit virke oplever Kevin, at arbejdet som flyverpræst supplerer rollen som sognepræst, og at han grundlæggende trives med at være i et miljø, hvor ting kan spidse til og blive alvorlige.
“Til dagligt bliver soldater i Hjemmeværnet selvfølgelig ikke presset på liv og død. Men eksempelvis på øvelser, kan jeg som præst være med til at sætte ord på det større perspektiv. For frivillige i Hjemmeværnet er jo i sidste ende soldater, der skal kunne tage et liv og ofre deres eget.”
Han fremhæver også den direkte og ærlige tone blandt soldaterne:
“Der er ikke så meget bullshit med soldater. De siger, hvad de mener, og det forventer de også, at jeg gør.”
For Kevin har kombinationen af sognepræst og flyverpræst givet ny mening i arbejdet og et stærkt fællesskab, som han beskriver som afgørende for hans engagement.