Gå til indhold
Kvinde med langt hår i brun hue og mørk jakke kigger mod højre ved kysten i blødt solnedgangslys, bærer rygsæk.

Flyvevåbnet

leder

portræt

Camilla: Employer Branding-ansvarlig i OSW

Camilla

  • Alder: 30 år
  • Titel: Fuldmægtig
  • Uddannelse: Cand.mag. i journalistik og bachelor i samfundsfag
  • Stilling: Employer Branding-ansvarlig i Flyvevåbnets Operations Support Wing

Fra København til Silkeborg

Camilla er 30 år gammel og har en bachelor i samfundsfag samt en cand.mag. i journalistik. Hun er naturelsker og bruger meget af sin fritid i skoven og ender ofte med at gå 15, 20 eller 25 kilometer, når weekenden rammer.

Hun er for nylig flyttet fra København til Silkeborg for at tage jobbet som Employer Branding-ansvarlig ved Operations Support Wing i Flyvevåbnet. Hun vinkede farvel til familie og omgangskreds på Sjælland for at prøve noget nyt. 

“Og jeg har ikke fortrudt ét eneste sekund.”

Camilla voksede op med forældre i Flyvevåbnet og begyndte sin karriere i Forsvarets Personelkommando, hvor hun arbejdede med kommunikation og sociale medier. Selvom hun engang havde forsvoret, at hun aldrig selv ville i Forsvaret, var det alligevel her hun endte.

“Jeg har simpelthen forelsket mig i arbejdspladsen og kollegaskabet, og derfor er jeg her endnu - fire år senere. Og du kan nok også finde mig her flere år endnu.”

Jeg har simpelthen forelsket mig i arbejdspladsen og kollegaskabet, og derfor er jeg her endnu - fire år senere. Og du kan nok også finde mig her flere år endnu.

- Camilla, fuldmægtig

Tæt samarbejde

Som Employer Branding-ansvarlig i OSW arbejder Camilla på tværs af kommunikation, rekruttering og HR. Der er et tæt samarbejde med kolleger i resten af Flyvevåbnet, så faglig sparring altid er tæt på:

“Det er nemt lige at løfte røret og ringe til én af sine kollegaer i Flyverkommandoen eller JMTO for at høre, hvad de synes om den idé, jeg fik på vandreturen i lørdags.”

Fordomme vs. virkelighed

Dagene varierer fra øvelser med Air Mobile Protection And Recovery (AMPR) til strategiarbejde foran computeren eller deltagelse i fagmesser med Mission Support. Camilla oplever både faglig og personlig udvikling i jobbet og har allerede opbygget et stærkt netværk af kolleger og venner på arbejdspladsen.

Hun har mødt fordomme om, hvordan det er at arbejde i Forsvaret, men hun genkender ikke billedet af et sted med "kæft, trit og retning". Camilla oplever i stedet, at chefer lytter til faglighed, og at kolleger står klar til at hjælpe hinanden på tværs af organisationen.

“Og selvom jeg som fuldmægtig har mange opgaver og meget ansvar, så er der samtidig også tryghed til at udtrykke tvivl eller begå fodfejl, uden at det nødvendigvis reflekterer dårligt tilbage på én.”