Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Søopmåler/navigatorisk officer til spændende job i Søopmålingen


Søopmåler/navigatorisk officer til spændende job i Søopmålingen

Er du taktisk officer og premierløjtnant i Søværnet? Trives du med fordybelse og et arbejdsliv du kan regne med? Er du lidt til den nørdede side og kan du lide at sejle i danske og grønlandske farvande? Så har vi et spændende job til dig som Søopmåler i Søopmålingen.
Om os
Søopmålingen er et militært tjenestested underlagt 1. Eskadre. Søopmålingen er fysisk placeret sammen med Geodatastyrelsen (GST) i moderne kontorfaciliteter på Lindholm Brygge 31 i Nørresundby. Søopmålingens skibe og vedligeholdelsesfaciliteter ligger på Flådestation Frederikshavn.

I sommerhalvåret foretager Søopmålingen indsamling af dybdedata i danske og grønlandske farvande. Til denne opgave anvender vi i danske farvande opmålingsskibene BIRKHOLM og FYRHOLM samt to mindre opmålingsfartøjer. Herudover anvendes I/F POUL LØWENØRN til opmåling i danske farvande og et inspektionsfartøj af KNUD-klassen i grønlandske farvande.
Alle skibe er udrustet med moderne opmålingsudstyr, herunder avancerede flerstråleekkolodder, som giver os mulighed for at generere højt opløselige lydbilleder af havbunden.

Søopmålingen er ansvarlig for planlægning og indsamling af dybdedata i danske og grønlandske farvande. Dybdedata formidles videre til GST, hvor den videre efterbehandling af data gennemføres inden data senere frigives til brug i det officielle søkort. Søopmålingen er desuden rådgiver og sagsbehandler ved GST indenfor hydrografi.
Om stillingen
Du vil blive en del af et team på 10 søopmålingsofficerer og tre søopmålingsassistenter. Som ny i stillingen vil du indgå i et elevforløb, hvor du gennem interne kurser, on-the-job-training og kurser i udlandet, vil erhverve den fulde IHO CAT A hydrografiske uddannelse. Det samlede forløb vil normalt kunne gennemføres over en 3-4 årig periode. På længere sigt vil du kunne blive skibschef i HOLM-klassen.

Som officer ved Søopmålingen vil du i sommerhalvåret deltage i de planlagte sejladsperioder, både i danske og grønlandske farvande. I danske farvande vil togtperioderne typisk være af 12 dages varighed med 1 uges LEAVEX i mellemperioden. Herudover kan der forventes fem ugers sejlads i grønlandske farvande.

Du får fast tjenestested i Aalborg, og du vil indgå i en modus, hvor du i vinterhalvåret vil have et antal tilstedeværelsesperioder i Aalborg.

Under arbejdet ved GST vil du deltage i efterbehandlingen af sommerens opsamlede dybdedata og bistå som hydrografisk sagsbehandler. Hen over vinteren vil du kunne arbejde fra hjemmet, idet vi anvender Skype for Business og du derfor nemt kan holde kontakten til dine kollegaer i Aalborg.

I dit daglige arbejde vil du samarbejde med dygtige og inspirerende kollegaer i GST i forskellige projektsammenhænge. Med din maritime baggrund vil du være en vigtig brik i udviklingen af GST´s maritime område.
Om dig
Du er premierløjtnant og uddannet taktisk officer i Søværnet.
Du skal have minimum 1 års erfaring som vagtchef i et af Søværnets sejlende enheder. Det er vigtigt, at du kan sejle skib med stort overskud, da dette job kræver, at du både kan sejle skib og håndtere søopmålingsudstyret samtidig.

Jobbet kræver gode ledelses- og samarbejdskompetencer. Du vil indgå i forskellige teams og besætninger hen over året. Her er det vigtigt, at du kan tilpasse dig den skiftende rolle, nogle gange er man leder og nogle gange bliver man ledet.

Du skal være i stand til at gennemføre en naturvidenskabelig MSc (level 7) på engelsk i udlandet. Det er derfor en fordel med en god naturvidenskabelig forståelse, samt gode engelskkundskaber.

Derudover er det en fordel, hvis du som person er nysgerrig, kreativ, vedholden, systematisk og har et godt humør.
Du er selvstændig og formår at være en holdspiller, når det gælder.

Hvis du har de nævnte kvalifikationer og er motiveret for at arbejde i et dynamisk og udfordrende miljø, så opfordrer vi dig til at sende din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH Søopmålingen OK, Lars Stange Jensen på telefon 5150 8209 eller NK Søopmålingen OK, Jesper Vedel på telefon 4078 6477 eller mail 1E-SOM-NK@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 7281 9890 eller mail FPS-JUK@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2024 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fast tjenestested vil være Aalborg.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske- og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M312 Løngruppe 3 Premierløjtnant

Ansøgningsfrist

24.11.2024

Indrykningsdato

23.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent