Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Skibsassistent - ubefaren eller befaren - til sejlads med Søværnets inspektionsskibe


Skibsassistent - ubefaren eller befaren - til sejlads med Søværnets inspektionsskibe

Er du maritimt uddannet som SKIBSASSISTENT?
Kan du at lide at være aktiv og initiativrig - både når der arbejdes på dæk eller om læ?
Så kan vi give dig gode muligheder for udfordringer i et naturskønt farvand – Nordatlanten !
Om os
Vores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.
Enheden deltager også jævnligt i større, multinationale øvelser.

Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer dog, at du vil få uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.

Stillingen vil medføre fast tjenestested i Frederikshavn, men langt størstedelen af tjenesten vil foregå med sejlads i Arktisk Kommandos operationsområde, der indbefatter Grønland og Færøerne, men også farvandet omkring Island. Der kan dog forventes perioder med tjeneste/kursusaktivitet i Frederikshavn.
Om stillingen
Du vil i stillingen blive stillet alle former for opgaver, som du vil løse enten gennem selvstændigt arbejde eller sammen med øvrige besætningsmedlemmer. Opgaverne er af meget forskellige karakter, som i forhold til de vejrmæssig forhold kan ændre sig i sværhedsgrad, når skibet bevæger sig i søen.

De typiske opgaver er arbejde med tovværk i flere forskellige afskygninger. Her kan sejlmagerarbejde forekomme i et ene øjeblik – og i det næste øjeblik er man i gang med tungere løfteopgaver med enten håndkraft eller kraner.

En stor del af opgaven er at vedligeholde besætningens kompetencer i særligt operative henseende. Det inkluderer en del øvelse med sætning af gummibåde, håndtering af helikopter etc.

Som skibsassistent – Dæksgast – vil du indgå i vagten som udkig og rorgænger i en afvekslende turnus.

Ved siden af din funktion som skibsassistent, vil du være en del af skibets havariberedskab. Her vil du ofte blive anvendt som røgdykker eller havaripatruljegast.
Om dig
Du skal have en brændende lyst for at arbejde med alle mulige former for dæksarbejde. Din indsats er er med i den samlede løsning til en operativ opgave, som hele besætningen er med til at løse. Den operative opgave er mangeartede, men ofte er det en nødvendighed at sætte en helikopter i luften, fire gummibåden i vandet eller yde hjælp til både den skibsfart og lokalbefolkning, som har behov.

Det vil være en fordel, hvis du har gennemført en maritim uddannelse som skibsassistent. Om du er befaren eller ubefaren er ikke afgørende.

Hvis du ikke har gennemført en grunduddannelse i Søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start i skibet. Grunduddannelsen er en uddannelse på 4 måneder, der foregår i Frederikshavn.

Det er en fordel, hvis du allerede har gennemført en grunduddannelse i Søværnet – dog er det ikke et krav. Hvis du har gennemført en grunduddannelse (værnepligt) ved Søværnet, vil du forventelig kunne starte direkte i besætningen.

Har du gennemført en grunduddannelse (værnepligt) i enten Hæren eller Flyvevåbnet, skal du gennemføre en efteruddannelse i Søværnet, som giver dig viden og færdigheder til at kunne begå dig på Søværnets skibe. Denne uddannelse varer ca. 3 uger.

Du er en person med en positiv tilgang til at arbejde i Søværnet og under de vilkår, som opstår når platformen bevæger sig i forhold til de vejrforhold, som blandt andet opleves under sejlads i Nordatlanten.

Vejret spiller en stor rolle, når arbejdsdagen planlægges. Derfor skal du kunne omstille dig til at ændre en planlagt dag med udendørs arbejde til indendørs arbejde – eller omvendt.

1. Eskadre lægger vægt på fysisk og psykisk velvære, og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets Fysiske Basiskrav. Forsvarets fysiske Basiskrav er de krav til udholdenhed og styrke i forhold til idræt, som du kan læse mere om ved at søge på ”Træn med Forsvaret” – Der findes både hjemmeside og app.

Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til 1. Eskadre sagsbehandler Seniorsergent Linda Eriksen, telefon 72 85 32 16, mail: 1E-ST-BS02@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 31. august 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

31.08.2024

Indrykningsdato

06.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent