Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Er du vores næste stjerne inden for strategisk kommunikation?


Er du vores næste stjerne inden for strategisk kommunikation?

Er du interesseret i at formidle præcise budskaber i en politisk ledet organisation? Kan du forvandle komplekse emner til engagerede historier, der både fanger og inspirere – uanset om det er på tværs af forskellige formater og kanaler?

Hvis svaret er ja, så kan det være dig, vi søger som vores nye strategiske kommunikatør!
Om os
Som strategisk kommunikationskonsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse bliver du en central figur i vores kommunikationsteam. Du får ansvaret for at udvikle og implementere kommunikationsstrategier, der ikke bare rammer plet - de skaber genklang.

Du vil kommunikere til vores 23.000 engagerede medarbejdere i Forsvaret, samt til offentligheden, herunder borgere og medier. Et af dine primære projekter vil være at udfolde Forsvarets nye HR-strategi, der skal tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer, ledelsen og resten af organisationen for at sikre, at vores kommunikation er målrettet og effektiv. Derudover får du frihed til at sætte dit personlige præg på vores kommunikationsindsats og være med til at definere fremtidens strategiske kommunikation hos os.
Om stillingen
Hos os finder du et arbejdsmiljø fuld af energi og liv , hvor kompetenceudvikling, teamwork og trivsel velvære er i centrum. Vi er et lille, men dygtigt team, der snart tæller seks medarbejdere, som altid støtter og sparrer med hinanden. Vi har plads til udvikling, ideer og et fællesskab, hvor vi sammen skaber resultater.

Dine opgaver vil bestå af:
• Planlægning og eksekvering af kommunikationsplaner og -strategier.
• Udvikling og gennemførelse af kommunikationskampagner, der øger vores synlighed og understøtter vores mål.
• Sikring af sammenhæng og klarhed i både intern og ekstern kommunikation.
• Produktion af målrettet indhold til sociale medier, web og nyhedsbreve.
• Sparring og rådgivning af ledelsen.
Om dig
Vi leder efter en strategisk kommunikatør, der trives i en politisk orienteret organisation og som er i stand til at omsætte komplekse problemstillinger til klare, engagerende budskaber. Vi forestiller os, at du har:

• En relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende.
• Minimum tre års erfaring med strategisk kommunikation.
• Evnen til at arbejde selvstændigt og udvikle projekter fra idé til implementering.
• Solide evner og en skarp pen.
• Gode samarbejdsevner og en venlig tilgang til kollegaer og samarbejdspartnere.

Hvis du er klar til at tage del i et meningsfuldt arbejde, hvor dine kommunikationsfinesse virkelig kan gøre en forskel, ser vi frem til at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst.

Hvis du har en kontoruddannelse eller professionsbachelor, vil ansættelse og aflønning ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten)

Hvis du har en akademisk uddannelse, vil ansættelse og aflønning ske efter gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil videre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og pressechef Thomas Giolla-Møller på telefon 4185 0554.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt, på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er onsdag den 25. september 2024. Samtaler holdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning, allerede nu.

Ansættelsen er med start hurtigst muligt, dog senest 1. november 2024.

For at komme i betragtning til stillingen, beder vi dig om at vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder – også uden for almindelig åbningstid. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

25.09.2024

Indrykningsdato

11.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent