Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Fastansat bådmand-/kvinde til Redningsstation Skagen


Fastansat bådmand-/kvinde til Redningsstation Skagen

Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker i nød? Så er det måske dig vi
søger som bådmand-/kvinde ved Redningsstation Skagen.
Om os
Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave de skal udføre og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig og vi arbejder målrettet på at gøre Kystredningstjenesten til en af verdens bedste.
Om stillingen
Du indgår i beredskabet på stationen, og har sammen med dine kolleger til opgave at gøre farvandet ud for Skagen til et mere sikkert sted. Du skal således, sammen med det øvrige mandskab, deltage i aktioner og øvelser. Sammen med de øvrige fastansatte sørger du for, at gennemføre diverse tjek på stationens materiel.
Om dig
For at kunne komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du har erhvervet Sundhedsbevis for Søfarende uden begrænsninger (Blå bog) og, at du ikke har forhold på din straffeattest, der er uforenlige med tjeneste i Kystredningstjenesten.

Det vil være en fordel, at du har bevis som kystskipper eller fiskeskipper af 3. grad.

Har du ikke allerede kyst- eller fiskeskipperbevis er det en forudsætning, at du har fornøden maritim erfaring til optagelse på skipperskole og at du er villig til at gennemføre kystskipperuddannelsen i Skagen inden for de første 2 års ansættelse.

Kendskab til farvandet ud for Skagen er en fordel, da du som redningsmand/-kvinde skal kunne begå dig på havet i alt slags vejr og i alle slags redningsaktioner. Det er et krav, at du kan stille på stationen indenfor 10 minutter når alarmen lyder.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende organisationsaftale for redningspersonale ved redningsstationerne under Forsvarsministeriet mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Foreningen af Danske Redningsmænd samt Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det statslige område.

Aflønning med duelighedsbevis sker med en basisløn inkl. centralt forhandlede tillæg på 32.671,91 kr. pr. måned. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Dit faste tjenestested vil være på Redningsstation Skagen, Oliekajen 17, 9990 Skagen.

Ansøgningsfristen er den 10. juni 2024. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal fremvise din straffeattest og at du som ansat har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne i stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i Kystredningstjenesten Tina Aalborg på telefon 4130 9832 eller mail: sar-ldfv@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183.

Vi vil bede dig søge stillingen via ansøgningslinket. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for evt. gennemført uddannelse. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Kystredningstjenesten
Redningsstation Skagen er en del af Kystredningstjenesten, som er en enhed i Søværnets 3. Eskadre. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark og der er ca. 200 redningsfolk ansat. Redningsstation Skagen er normeret til 3 fuldtidsansatte, 8 rådighedsansatte samt 6 reserve redningsmænd.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skagen, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

10.06.2024

Indrykningsdato

27.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent