Gå til indhold

civil

akademiuddannelser

portræt

Fra sergent til HR-konsulent

Peter

  • Alder: 37 år
  • Titel: Specialkonsulent
  • Uddannelse: Cand.comm.
  • Stilling: HR-konsulent

Militær, civil og tilbage igen

Peter startede sin karriere i Forsvaret som sergent i Hæren med en udsendelse til Afghanistan på ISAF hold 9 som højdepunktet. Efter missionen valgte han at gå civilt for at tage en videregående uddannelse, arbejde i privat regi og senere vende tilbage til Forsvaret. 

"Det var ikke så meget fordi jeg var træt af Forsvaret, men fordi jeg i en alder af 24 år havde brug for lidt luftforandring og ønskede at tage en videregående uddannelse"

Peter har en samfundsvidenskabelig bachelor og en kandidat i kommunikation (cand.comm.) fra Roskilde Universitet. Han har desuden suppleret sin faglige profil med kurser inden for HR. Efter en årrække i forskellige private virksomheder vendte han tilbage til Forsvaret i 2021, hvor han som HR-konsulent arbejder med udvikling, chefrekruttering og tværgående sagsbehandling på reservens område.

"At have en kombineret militær og akademisk baggrund giver mig et utroligt godt fundament i mit arbejde, fordi jeg både kender den militære del af Forsvaret indgående, samtidig med at jeg som akademiker kan analysere og løse komplekse problemstillinger".

Hverdag og balance

Til dagligt favner Peters job favner bredt mellem rekrutteringer, sagsbehandling og dialog med Forsvarets øvrige myndigheder om reservens forhold.

"Dét gør, at der er en god variation i opgaverne, og jeg sjældent kommer til at kede mig, hvilket giver stor motivation i en presset hverdag".

Peter har to små børn, og balancen mellem arbejde og privatliv er vigtig for hans trivsel. Der er gode muligheder for hjemmearbejde, så han kan planlægge administrative opgaver hjemmefra og mødes med kolleger fysisk, når det er nødvendigt. Han fremhæver samtidig forstående chefer, der giver plads til både familieliv og faglig udvikling.

Der er en god variation i opgaverne, og jeg sjældent kommer til at kede mig, hvilket giver stor motivation i en presset hverdag.

- Peter, specialkonsulent

Et meningsfuldt job og perspektiv

Med den nuværende sikkerhedspolitiske situation mærker Peter et øget fokus på Forsvarets ansvar, og internt oplever han et stærkt fællesskab og omsorg.

"Vores fornemmeste opgave er servicere Forsvarets operative enheder med HR-støtte, så de kan koncentrere sig om det, de er sat i verden til, nemlig at passe på Danmark"

Peter peger også på den langsigtede nødvendighed af at investere i medarbejdernes trivsel og udvikling.

“Det oplever jeg som HR-konsulent, at vi allerede gør, men det er helt klart noget af det, der kommer til at fylde i de næste mange år, fordi Forsvaret skal bygges op til at imødegå morgendagens trusler.”