Gå til indhold
Billedet viser en kvinde med blondt hår, briller og en mørk skjorte. Hun holder et rengøringsredskab og smiler eller ser engageret ud, hvilket antyder et venligt udtryk. Baggrunden har bløde, slørede farver og former, hvilket indikerer et lyst, måske kunstnerisk miljø. Stemningen er afslappet og imødekommende.

Civil

civil

portræt

Elisabeth, rengøringsassistent

Elisabeth

  • Stilling: Rengøringsassistent ved Ejendomsstyrelsens hovedkontor, Hjørring

Et job med frihed under faste rammer

Elisabeth har sin daglige gang på Ejendomsstyrelsens hovedkontor i Hjørring, hvor hendes kerneopgave er at gøre rent. Men for Elisabeth handler jobbet om meget mere end det.

"Jeg holder utrolig meget af den daglige kontakt, jeg har med mine kollegaer, som jeg gerne vil servicere og give en god oplevelse.”

Det lå ikke i kortene, at Elisabeth skulle arbejde med rengøring. Tilbage i 2015 startede hun som vikar på blandt andet Flådestationen og Sergentskolen i Frederikshavn. Hun blev hurtigt glad for jobbet og blev senere fastansat ved Ejendomsstyrelsen.

Selvom Elisabeths faste arbejdsplads er Hjørring, tager hun ofte rundt til andre af Forsvarets lokationer. 

"Jeg kan godt lide, at hverdagene ikke altid er ens og elsker at hjælpe til, hvor der er brug for det."

Jeg holder utrolig meget af den daglige kontakt, jeg har med mine kollegaer, som jeg gerne vil servicere og give en god oplevelse.

- Elisabeth, rengøringsassistent

Tilrettelægger selv sin arbejdsdag

Rutiner er en vigtig del af rengøringsjobbet, og det er som udgangspunkt de samme opgaver, som Elisabeth udfører hver dag. Toiletterne skal rengøres, gulvene skal støvsuges og bordene tørres af. Det er opgaver, hun blev oplært i af sine kolleger, da hun startede i jobbet. Alligevel oplever hun stor frihed i sin arbejdsdag.

"Jeg skaber selv strukturen i min hverdag ud fra nogle faste ramme. Der er tillid til, at jeg selv kan tilrettelægge mine opgaver, og det gør, at jeg har ekstra overskud til at give en hjælpende hånd andre steder.”