Fortsæt til indhold

Kost og indkvartering

 

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om kost og indkvartering på kasernerne.

På tjenestestedet vil der være et bredt udvalg af mad, som du selv kan vælge mellem. Der vil være retter både med og uden kød. Har du fødevareallergi, vil du altid kunne kontakte køkkenet, hvis du er i tvivl om retternes indhold. Der vil som udgangspunkt ikke være kød, som er rituelt slagtet. I forbindelse med udsendelser og øvelser vil der være et bredt udvalg af feltrationer. Der vil være feltrationer med forskellige slags kød og helt uden kød. Har du fødevareallergi, vil du i mange tilfælde også have mulighed for at få feltrationer, der tilgodeser dette.

Fødevareallergi er som udgangspunkt ikke diskvalificerende for optagelse i værnepligten. Der kan dog være tilfælde af fødevareallergi eller andre allergier, der udgør en for stor risiko eksempelvis i forbindelse med øvelser. Derfor vil det være en individuel lægefaglig vurdering, om lige netop din fødevareallergi er diskvalificerende.

Ja, i forbindelse med øvelser, har vi også et bredt udvalg af feltrationer. Der vil også være forskellige slags kød og nogle helt uden kød.

Som udgangspunkt er fødevareallergi ikke en grund til at blive uegnet, men det vil altid være en individuel lægefaglig vurdering, hvor vores sessionslæge kigger på lige netop den fødevareallergi, du måtte have.

Du vil i mange tilfælde også kunne få feltrationer, som tilgodeser dine allergier, men det vil være en god ide at spørge ind til det, når du møder ind til din værnepligt.

Der er kønsfælles indkvartering på langt de fleste værnepligtsuddannende tjenestesteder. Enkelte steder er der ikke kønsfælles indkvartering af praktiske årsager, men det forventes gradvist indført ved alle tjenestesteder. De værnepligtige oplever, at kønsfælles indkvartering styrker sammenholdet på de enkelte stuer og på hele værnepligtholdet. Bade- og omklædningsfaciliteter tilgodeser dog eventuelle behov for privatliv.

Ønsker du at bo på værelse udelukkende med kønsfæller, eksempelvis af religiøse eller kulturelle årsager, kan det derfor kun imødekommes, hvis de lokale forhold tillader det. Det er dog ikke noget, der kan afklares forud for en evt. værnepligt og derfor heller ikke noget, der med sikkerhed er muligt.