Fortsæt til indhold

Kend dine muligheder omkring

Værnepligt for kvinder

scroll down

Kom til Inspirationsdag for Kvinder

Ønsker du at møde Forsvaret, før du træffer beslutningen om at ansøge til Forsvarets Dag, har du mulighed for at deltage i en inspirationsdag, der er specielt tilrettelagt for kvinder. 

Her vil du få indblik i, hvad det betyder at uddanne sig og arbejde i Forsvaret, når man er kvinde. Som oftest er der ingen forskel mellem kønnene, men vi kan sagtens forstå, hvis man har ekstra spørgsmål eller gerne vil afklare nogle emner.

TILMELD DIG INSPIRATIONSDAG FOR KVINDER


23. april 2024, Flyvestation Karup

Program

Her kan du se de forskellige aktiviteter, der finder sted i løbet af en inspirationsdag. Det endelige program bliver udleveret ved ankomst.

 

  • Møde og registrering
  • Information om værnepligten
  • Pause
  • Kvinder i Forsvaret fortæller
  • Omklædning
  • Frokost (feltration)
  • Øvelser og rundvisning (udendørs)
  • Afslutning og evaluering
     

Bemærk at start- og sluttidspunkt kan variere fra sted til sted. Forud for dagen får du en mail med besked om hvornår din inspirationsdag start og slutter, samt en række praktiske informationer.

GRIB CHANCEN FOR EN UNIK MULIGHED

Der er ikke værnepligt for kvinder, men som kvinde har du ret til at gennemføre værnepligtstjenesten på lige fod med mænd og få alle de oplevelser, venskaber og erfaringer, som værnepligten fører med sig.

Værnepligten udvikler dig personligt, du får en masse nye kammerater og det kan være et plus at have på CV’et senere hen. Som værnepligtig er du først og fremmest soldat, og der bliver forventet lige meget af kvinder og mænd. For tiden er cirka 25% af vores værnepligtige kvinder – og vi vil meget gerne have flere.

Som kvinde kan du frivilligt vælge at blive ansat på værnepligtslignende vilkår. Dog er du ikke bundet af pligten og kan fx vælge at opsige din værnepligtaftale undervejs i forløbet uden konsekvenser.


FOREGÅR FORSVARETS DAG ANDERLEDES FOR MIG?

For at bruge din ret til at aftjene værnepligt skal vi først vurdere, om du egner dig. Det gør vi på Forsvarets Dag – det, der før hed session.
Når du fylder 18 år, sender vi dig et brev med information om Forsvarets Dag samt om andre uddannelsesmuligheder i Forsvaret. Det er en invitation og ikke noget obligatorisk, så ønsker du ikke at benytte invitationen på det tidspunkt, kan du selv ansøge om at komme på Forsvarets Dag på et senere tidspunkt.

På Forsvarets Dag bliver du præsenteret for de muligheder, du har i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Du skal gennemføre en skriftlig prøve og du bliver helbredsundersøgt. Resultatet vil afgøre, om du egner dig til værnepligt og dermed kan indgå en aftale om tjeneste på værnepligtslignende vilkår i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen.

Forsvarets Dag bliver afholdt på næsten alle hverdage året rundt, fem steder i landet:

  • Høvelte (Birkerød)
  • Slagelse
  • Fredericia
  • Herning
  • Ålborg
  • Udvalgte uger på Bornholm.

Forsvarets Dag gennemføres ens for mænd og kvinder, og alle har eget omklædningsrum i forbindelse med helbredsundersøgelsen. Kvinder skal dog ikke trække et lodnummer.

Hvordan foregår inspirationsdag for kvinder?

Spørgsmål og svar

Der kan opstå mange spørgsmål omkring værnepligtstjeneste for kvinder. Vi har samlet de mest almindelige nedenfor – finder du ikke det svar, du søger, er du velkommen til at kontakte os.


Inspirationsdag
’Inspirationsdag for Kvinder’ er en dag, som Forsvaret afholder udelukkende for interesserede kvinder.

Er du som kvinde i tvivl om en værnepligtsuddannelse er det rigtige at gøre, kan du derfor på en introduktionsdag få en masse information og svar på dine spørgsmål. Du kan også tale med andre værnepligtige og fastansatte kvinder i Forsvaret, og blive mere oplyst om en værnepligtsuddannelse, herunder også en videre karriere i Forsvaret.

Forsvarets Dag
Forsvarets Dag erstatter det, der tidligere hed session. Her afgøres det, om du er egnet til værnepligtstjeneste. Hvor alle mænd skal sessionsbehandles, er det for kvinder et tilbud.

Læs mere her
Du skal erklæres enten begrænset egnet eller egnet på Forsvarets Dag - ellers er der ikke nogen specifikke krav. Det kan dog være en fordel at være i form, men hvis du ikke er det, skal det nok komme i løbet af værnepligten.
I det år du fylder 18, vil du modtage en invitation til deltagelse i Forsvarets Dag og til Inspirationsdag for Kvinder via e-Boks.

Du kan blive sessionsbehandlet i det kalenderår, du fylder 18.

Læs nærmere her
Nej, det er der ikke. Der er en skriftlig prøve samt en helbredsvurdering.

Adgangskravet til at blive værnepligtig er, at du bliver erklæret enten begrænset egnet eller egnet på Forsvarets Dag.

Det vil dog være meget fornuftigt at træne dig op, inden du påbegynder din værnepligtstjeneste.
Nej det behøver du ikke, men det kan være en god idé, at du træner op inden. Det vil være til din egen fordel, når du starter.

Under selve værnepligten skal du forvente at deltage i en del fysiske opgaver, herunder kunne gå marchture med fuld oppakning, bære våben og lignende. Der vil være lektioner i militær fysisk træning undervejs, hvor du også lærer hvilke muskler, der er gode at træne, men det er klart en fordel at have trænet op, inden du påbegynder din værnepligtstjeneste.

Til ’Inspirationsdag for Kvinder’ får du en smagsprøve på, hvad vil sige at aftjene sin værnepligt.

Det er meget forskelligt og afhænger af opgaven. Men du skal forvente, at kunne bære en taske på omkring 15-20 kg.

På ’Inspirationsdage for Kvinder’ kan belastningen afprøves ved at bære en fyldt infanteri-rygsæk.
Nej. Man bliver ikke udsendt som værnepligtig.

Hvis du ønsker at blive udsendt, kan du overveje Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) eller en sergentuddannelse.
Det skal normalt forventes at være en del af uddannelsen. Så ansættes du i Forsvaret, skal du afhængigt af kontrakten acceptere at blive udsendt, hvis det bliver aktuelt.
Ansættes man i Forsvaret skal man afhængig af kontrakten acceptere at blive udsendt, hvis det bliver aktuelt – uanset køn.
I Hæren og på Kongeskibet Dannebrog er der indført kønsfælles indkvartering, mens det i de fleste andre tilfælde er kønsopdelt på nuværende tidspunkt.

Giver det anledning til udfordringer af f.eks. religiøse, kulturelle eller personlige årsager, kan der afhængigt af lokale forhold aftales særlige vilkår ved tjenestestederne (dette gælder dog ikke Kongeskibet Dannebrog).
Du skal være minimum 155 cm høj for at blive bedømt egnet.

Der er dog særlige krav til højden ved Den Kongelige Livgarde, 169 cm og Gardehusarregimentets Hesteskadron max 190 cm.
 Ja, det må du godt.

Dog kan du blive bedt om at benytte udleveret hårnet i nogle situationer, hvis håret kan være til fare.
Som udgangspunkt har du fri i weekenderne. Dog kan der forekomme enkelte weekender, hvor der kan være vagttjeneste og/eller forlænget tjeneste.
Ja, du har som udgangspunkt fri hver weekend, hvor du kan bruge tid sammen med dem.
Det er ikke muligt at medbringe børn under din værnepligt. Forsvaret har ingen aftaler om børnepasning. Har du børn derhjemme og kan finde en pasningsordning, der ikke har indflydelse på din værnepligt, er dette ok.
Du kan fortsætte tjenesten, indtil lægen vurderer andet.

Søg en uddannelse

Ønsker du at søge andre uddannelser end basisuddannelsen i Forsvaret, kan du læse mere om uddannelserne og adgangskravene.

Du skal være opmærksom på, at de fysiske krav er skærpet, og ansøgere derfor skal være i ret god form for at blive optaget og ikke mindst for at gennemføre den valgte uddannelse. Dette gælder både for kvinder og mænd.

Se alle uddannelser

23 år og sergent i Hæren: Mød Michelle

”Jeg hørte tilfældigvis om Forsvaret, og kunne mærke en stigende interesse for at udfordre mig selv, og gøre noget uventet. Jeg valgte derfor at tage til Forsvarets dag, og fik efterfølgende en plads som værnepligtig året efter jeg afsluttede min STX.”