Fortsæt til indhold

Praktik i Søværnet

MASKINMESTER BACHELORPRAKTIK I SØVÆRNET

Vil du i bachelorpraktik på en ikke helt almindelig arbejdsplads?

Er du studerende på maskinmesteruddannelsen og har maritimt tilvalg/STCW-pakken? Så har du muligheden for at komme i søpraktik under dit bachelorpraktikforløb i Søværnet.

Som praktikant i Søværnet vil du sejle ombord på en eller flere af Søværnets sejlende enheder. Søværnet er indsat og løser opgaver i og uden for Kongeriget hver dag, hele døgnet, året rundt.

Praktikken afvikles til søs og varer mindst 50 dage. Under praktikken vil du indgå i den daglige tørn i maskinen. Her vil du få et indblik i dagligdagen som maskinteknisk officer, hvor du sideløbende, og efter endt sejlads, skal skrive på dit bachelorprojekt.

Du får tildelt en kontaktperson ombord på skibet og i dialog med din kontaktperson finder I emner til projektet.

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn?
Praktikken er ulønnet. Kosten dækkes og transportudgifter dækkes til/fra skibet.

Hvor lang tid varer praktikken?
Min. 50 dage til søs. Den resterende del af semestret bruger du på at skrive på din bacheloropgave.

Hvor kan jeg bo?
Du bor ombord på skibet under toget.

Hvad er ansøgningsfristen:
Den 15. oktober og 15. marts.

Hvornår starter jeg?
Når du frigives til bachelorpraktik fra maskinmesterskolen.

Hvornår er der afprøvning?
November og maj.



Adgangskrav

Hvordan bliver man praktikant som maskinmesterstuderende?

Du skal afprøves til officersuddannelsen før du kan tilbydes praktikplads i Søværnet.

For at blive optaget i praktikken skal du?

  • Vurderes egnet til officersuddannelsen.
  • Optagelsesprøven indeholder følgende:
  • Fysiske test
  • Gruppeopgave
  • Helbredsundersøgelse
  • Kognitive tests
  • Psykologsamtale
  • Interview med en repræsentant fra Søværnet

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om uddannelsen, så kontakt os på 25 55 90 11 eller mail 4e-st-ud03@mil.dk.

Praktikforløb

  • Søpraktik
    Mindst 50 dage til søs, hvor du bor på skibet.
  • Bachelorskrivning
    I den resterende del af semestret skriver du bacheloropgave.

Din fremtid

 

Efter endt bachelorpraktik, vil du blive tilbudt en plads på det kommende hold på maskinteknisk officersuddannelse.

Officersuddannelsens opbygning består af 6 måneders officersbasisuddannelse i Frederikshavn, 6 måneders maskinteknisk funktionsuddannelsen i København samt 12 måneders Militær Diplomuddannelse i København.

Efter endt officersuddannelse vil du overgå til Søværnet hvor du skal gøre tjeneste som maskinteknisk officer i sejlende tjeneste.

Læs mere om den
maskintekniske officersuddannelse