Camilla

Camilla fortæller

FRA JURA TIL SØVÆRNET

”Som jurist er jeg trænet i at få ret. Her gælder det om sammen at løse opgaven”

Camilla havde læst en kandidatgrad i jura, da hun søgte ind på officersskolen. Nu drømmer hun om at sejle i arktisk – og måske en dag blive militær advokat eller arbejde i Forsvarsministeriet.

Camilla hørte om muligheden for at videreuddanne sig til officer i en reklamefilm fra Forsvarets Rekruttering. Hun overvejede allerede efter sin bachelorgrad at søge ind og talte med sine veninder om det. Hun besluttede, at hvis hun stadig havde drømmen, når hun havde afsluttet sin kandidateksamen, ville hun forfølge den.
 

Afprøvningen var sjov
Drømmen forblev, og Camilla søgte om optagelse på uddannelsen til taktisk officer i Søværnet. Hun blev indkaldt til afprøvning, hvor man tester, om ansøgerne er egnede til uddannelsen. ”Jeg har aldrig før prøvet at blive testet på den måde. Psykologisamtaler og IQ- og personlighedstest. Jeg skulle måske have spist lidt mindre chokolade og drukket lidt mindre vin op til de fysiske tests – men det var sjovt at prøve, og det gik heldigvis godt”. Camilla fik brev om, at hun var optaget og mødte op den 1. august i Frederikshavn.


Et hold akademikere i gummibåd
De første 4 måneder bliver man kastet ”ud på dybt vand” i den praktiske, soldaterfaglige grunduddannelse, der foregår i Frederikshavn: ”Vi startede på grunduddannelsen fra alle mulige fag: Økonomi, statskundskab, idræt, ingeniører. Vi skulle bl.a. springe i vandet i mørke og redde os ud af en gummibåd. Vi var langt uden for komfortzone, men vi var sammen om det, og det gav et enormt sammenhold. Jeg vidste ikke på forhånd, præcis hvad der skulle ske, og det gjorde den tid til ét langt eventyr. Vi lærte en masse, og jeg fik personligt rykket mine grænser enormt meget. Man er nødt til at presse sig selv, hvis man vil gennemføre, og det vokser man af. Jeg har sjældent været så glad og stolt, som da jeg bestod røgdykkerkurset. At gå gennem mørke, røgfyldte gange uden at kunne se var enormt angstprovokerende, men jeg gjorde det.
Camilla

På officersuddannelsen bliver man trænet i at nå i mål sammen. Der er ingen, der kan nå i mål alene, og det er ikke så vigtigt, hvem der kom med hvilke forslag. Vi bidrager alle, og den ånd trives jeg meget bedre i.”

Camilla, officer i Søværnet

Jura hjælper, når man sejler
I den mere teoretiske del af uddannelsen, viste det sig, at Camilla fik stor glæde af sin juridiske baggrund. ”Meget sejlads baserer sig på jura. Hvornår må man sætte efter et skib i andet farvand? Hvilken jurisdiktion skal man følge? Hvordan bestemmer man skibstyper? Det har været en stor hjælp og givet en ny dimension til mit fag. Når vi løser opgaver, er det også frugtbart at se problemet fra mange sider. Mine kolleger byder ind med deres faglighed, og jeg har typisk en juridisk vinkel. Jeg tror, de mange fagligheder, som kommer ind i Forsvaret med den nye officersuddannelse, er en stor styrke i fremtiden


Mindre ego-miljø og mere fællesskab
Camilla mener, at der er stor forskel på omgangsformen på de to uddannelser. ”På jura bliver man trænet i at få ret. Man skal kunne overbevise en dommer i en retssal om, at vedkommende skal se sagen på en bestemt måde. Studiet bliver automatisk lidt ego-fikseret, for det er de dygtigste, der får de bedste stillinger. På officersuddannelsen bliver man trænet i at nå i mål sammen. Der er ingen, der kan nå i mål alene, og det er ikke så vigtigt, hvem der kom med hvilke forslag. Vi bidrager alle, og den ånd trives jeg meget bedre i.”


Fremtiden i arktisk og måske i ministeriet
De mange sammenfald mellem officer i Søværnet og jurastudiet vil Camilla gerne udnytte videre i sin karriere. ”Jeg drømmer om at blive tilknyttet Arktisk Kommando. Derfor vil jeg i første omgang gerne sejle i Grønland, så jeg kan lære farvandet og fjordene at kende. På længere sigt kunne det måske være spændende at blive militær jurist eller måske arbejde i Forsvarsministeriet. Der kan man både blive civilt og militært ansat. Jeg ville nok foretrække en militær ansættelse og udnytte min dobbelte faglighed.”
Officer thumbnail

Afgørende beslutninger

HVILKEN UDDANNELSE PASSER TIL DIG?

Du kan vælge mellem syv forskellige officersuddannelser fordelt på tre værn.

Officer i Søværnet

3 uddannelser

Sammenlign uddannelser

Officer i Hæren

1 Uddannelse

Se uddannelse

Officer i Flyvevåbnet

3 Uddannelser

Sammenlign uddannelser