Løjtnant hæren

Leder

Løjtnant i Hæren

scroll down

Vil du uddannes til følgeskab og gå forrest?

Vil du have ansvaret for at uddanne og lede en større gruppe soldater til at løse militære opgaver? Som løjtnant kommer du til at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Det er dig, der er ansvarlig for at tilrettelægge deres uddannelse og styrke deres faglighed. Du får indsigt i moderne ledelsesteori – som du hele tiden afprøver i praksis – og du opnår hurtigt reel ledererfaring.

Så hvis du ser dig selv i en stilling, hvor du er ansvarlig for andres læring og går forrest, også i svære situationer, så kan det være, at du skal søge uddannelsen som løjtnant i Hæren?

Du har også mulighed for at fortsætte din karriere som delingsfører ved samme eller andre enheder i en periode på op til tre år. Sideløbende med tjenesten har du mulighed for at læse en akademiuddannelse og efterfølgende søge om optagelse på diplomuddannelsen på Hærens Officersskole.

Hvis du ikke ønsker at forlænge din kontrakt, kan du som færdiguddannet løjtnant tegne en rådighedskontrakt med Forsvaret, hvor du står til rådighed i en reservestruktur og efter eget valg deltager i forskellige kurser og øvelser. Her er det også muligt at avancere i graderne til f.eks. kaptajn eller major af reserven.

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn?
Under uddannelsen og efterfølgende tjeneste som delingsfører er din basisløn på ca. 21.600 kr./mdr. (pr. 1. april 2017).

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Ca. 2 år. Fordelt med 1 år på uddannelse og 1 år hvor du arbejder som delingsfører. Er du befalingsmand, starter du direkte på Løjtnantskolen.

Hvad er ansøgningsfristen?
Uddannelsen kan pt. ikke søges

Adgangskrav
Hvis du har en studentereksamen eller har afsluttet den, når løjtnantsuddannelsen starter (hhx, htx, stx eller hf), kan du søge udannelsen som løjtnant. Det er en fordel, hvis du har kat. B kørekort til almindelig bil, men er ikke et krav. 

Forsvaret er IKKE omfattet af uddannelsesloftet.

Er du allerede befalingsmand i Hæren, kan du efter seks måneders tjeneste søge om optagelse direkte på løjtnantsskolen. For at kunne behandle din ansøgning, er det obligatorisk med vedlagt FOKUS.

For at komme ind skal du

BESTÅ OPTAGELSESPRØVEN 

Optagelsesprøven varer en dag og gennemføres ved Forsvarets Rekruttering. Forud for mødet til optagelsesprøven vil du modtage en online personlighedstest, som skal udfyldes inden mødet til optagelsesprøven. Prøven sendes som et link til din mail og besvares elektronisk.

Afprøvningen indeholder følgende:
 

OBS: Hvis du ikke består den fysiske test, stopper afprøvningsforløbet, men du kan træne dig op og prøve igen næste gang der er åbent for tilmelding.

 
Derudover skal du kunne:
Sikkerhedsgodkendes
Opfylde Forsvarets basale helbredskrav

Du vil modtage svar i din e-boks forventeligt 1 – 3 uger efter optagelsesprøven, om du er egnet til uddannelsen. Er du i tvivl om du er i form til, at bestå den fysiske test, kan du få hjælp af ”Træn med Forsvaret” appen, hvor du kan se de præcise krav og lægge et målrettet træningsprogram.

Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om mere om uddannelsen, kan du kontakte os på 72819000 mandag til torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8-11.

Uddannelsens opbygning
  • Uddannelsen er et toårigt sammenhængende forløb inkl. en praktikperiode som sergent, hvor du er med til at uddanne værnepligtige. I sidste halvdel af uddannelsen er du delingsfører og bl.a. ansvarlig for uddannelse af op til 50 værnepligtige ved Hærens Basisuddannelsesenheder.

     

  • Varde 6 måneder

    Du starter på løjtnantsbasisuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde, hvor du efter tilfredsstillende gennemførelse udnævnes til sergent efter 6 måneder. Efterfølgende 1 måneds praktik ved en af Hærens basisuddannelsesenheder.

    Har du en sergentuddannelse i Hæren i forvejen, starter du direkte på løjtnantsskolen. Herefter tjeneste og tidsbestemt ansættelse på kontrakt som delingsfører ved en af Hærens basisuddannelser.
  • 4 mdr. ved 2. Brigade, Antvorskov kaserne

    Når du har gennemført løjtnantsbasisuddannelsen inkl. praktikperioden fortsætter du på løjtnantsuddannelsen på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse udnævnes du til sekondløjtnant.



  • Et tjenestested 12 måneder

    Efter du har gennemført løjtnantsuddannelsen bliver du delingsfører for to indkaldelseshold værnepligtige og forretter tjeneste i de næste ca. 12 måneder. I slutningen af din kontraktperiode udnævnes du til løjtnant.
    • Basisuddannelse (værnepligts fag som uddannelse på gevær, militær fysisk træning m.v.)
    • Almen officersuddannelse (ledelse, uddannelseslære, skydeleder m.v.)
    • Føreruddannelse (taktiske forhold for afsiddet infanteri).
    • Funktionsuddannelse (skytte-, skydeuddannelse m.v.)
Hæren 04

Min fremtid

Efter endt tjeneste som delingsfører har du mulighed for at søge om at blive tilknyttet Forsvaret i en officersfunktion i reservestrukturen, hvor du efter eget behov kan fungere som officer, sideløbende med uddannelse eller job udenfor Forsvaret. Du har også mulighed for at søge optagelse på Hærens officersuddannelse ”Taktisk officer i Hæren”, hvis du har en mellemlang videregående uddannelse, på kvalifikationsniveau 6. 

Har du ikke en mellemlang videregående uddannelse, kan du efter egnethedsvurdering skrive tidsbegrænset kontrakt med Forsvaret og gennemføre en akademiuddannelse i ledelse (niveau 5) ved siden af havende tjeneste. På den måde kan du optjene to års erhvervserfaring sideløbende med en akademiuddannelse, da Løjtnantsuddannelsen er i sig selv ikke adgangsgivende til Hærens  officersuddannelse.. Hærens Sergentskole kan vejlede dig med dit karriereforløb efter du er vurderet egnet til optagelse på Hærens Officersskole.

Læs mere om Taktisk Officer i Hæren