vil du arbejde sammen med flyveledere?
Vil du arbejde med flyveplaner for militære fly og udøve den såkaldte flyveinformations- og alarmeringstjeneste? Som flyvelederassistent vil du i et tæt samarbejde med flyveledere sikre, at lufttrafikken afvikles sikkert og effektivt. Du hjælper desuden de militære fly med at navigere igennem luftrummet på deres forskellige missioner.
Dit arbejde foregår i kontrolcentralen i København Lufthavn, som er bemandet døgnet rundt alle årets dage, og du vil arbejde i vagthold på skiftende arbejdstider. Så ønsker du en fremtid, hvor du sammen med dine kolleger udgør hjertet af den danske lufttrafik, hvor lufttrafikken aldrig står stille, så er uddannelsen som flyvelederassistent måske noget for dig?