Direktør for Sikkerhed og Operationer til Forsvarsministeriet
Ud over departementet består ministerområdet af en række myndigheder, som enten løser operative opgaver (Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste) eller støtter den operative opgaveløsning inden for forskellige faglige områder (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse).
Dit arbejde er i spændet fra strategisk-politiske forhold til forsvarsfaglige og operative sager. Du vil samarbejde særligt tæt med de øvrige sikkerhedsministerier og Forsvarsministeriets underliggende myndigheder, herunder særligt Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarskommandoen. Tæt inddragelse af Grønland og Færøerne er en vigtig del af ansvarsområdet.
Stillingen er forbundet med en del rejseaktivitet, da du som udgangspunkt vil ledsage ministeren på tjenesterejser.
Du vil indgå i departementets direktion med reference til departementschefen. Direktionen arbejder målrettet med at sætte strategisk retning for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik i tråd med de givne politiske mål og i tæt samarbejde med koncernledelsen.
Du er professionel, målrettet, initiativrig og har et godt blik for skriftlighed på dansk og engelsk. Du har en god forståelse for politiske problemstillinger og policy, har solide metodiske evner og er fortrolig med ministerbetjening. Det forventes, at du har særdeles gode samarbejdsevner og kan skabe netværk, herunder internationalt.
Du kan arbejde under pres og har en høj grad af fleksibilitet.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 39 efter en konkret vurdering. Ansøgningen stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 39.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Tiltrædelse ønskes den 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter.
Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til fg. stabsdirektør i Forsvarsministeriet, Pernille Reuter Eriksen, på telefon 23 43 44 03.
Stillingen søges via nedenstående link.
Ansøgningsfristen er fredag den 13. december 2024 kl. 12.
Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk