Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Stabshjælper i sektionen for Erhvervsrettet konstabeluddannelse (EKU) ved Hærkommandoen.


Stabshjælper i sektionen for Erhvervsrettet konstabeluddannelse (EKU) ved Hærkommandoen.

Vil du være en del af et stærkt og innovativt team?

Kunne du tænke dig, at være med til at organisere og kontrollere uddannelsesplanlægning, og vil du bidrage til at udvikle og implementere digitalisering af vores administrative processer samt være ansvarlig for uddannelsesdata og støtte til kvalitetssikringen i erhvervsrettet konstabeluddannelse for Hærens konstabler i kamptropperne?

Så har vi en spændende stilling til dig.
Om os
EKU sektionen er en del af Hærkommandoen, hvor vores primære opgave er at implementere tiltag for hærens konstabler, så de kan opnå status som faglærte soldater og derved erhverve sig et fagbevis.

I øjeblikket gennemføres EKU ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige tjenestesteder. Med det nye forsvarsforlig vil EKU blive udbredt til hele hæren i 2026.

Dele af EKU udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler. Uddannelsen bliver sluttelig en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden- og udenfor Forsvaret.

EKU sektionen ved Hærkommandoen består af 20+ dygtige og dedikerede militære og civile ansatte, der har base i Karup og på de fem tjenestesteder ved kamptropperne og snart ved alle enheder i Hæren.

Vi bestræber os på at møde de mange og varierede opgaver med høj faglighed, engagement, godt humør og en uformel omgangstone.

Sektionens fornemmeste opgave er at udvikle, implementere samt administrere EKU i rammen af Hærens uddannelsesportefølje.

Sektionen er i gang med en stor udvikling. EKU ordningen skal udbredes permanent til hele hæren. Det kræver en mere robust organisation end den nuværende. Vi er derfor i færd med at ansætte en række nye medarbejdere der skal hjælpe os og hæren med at udvikle og implementere den nye EKU samtidig med vi fortsætter ordningen for de soldater der allerede er i gang med at blive faglærte soldater.
Om stillingen
Stillingen er ny og unik. Indholdet af stillingen kan sammenlignes lidt med en stilling som er et mix af en kontorhjælper og stabshjælper stilling.
Som korporal i sektionen vil du få ansvar for en række forskelligartede opgaver af både praktisk og til tider planlægningsmæssig karakter.
Din primære rolle vil være at bistå ledelsen i sektionen med afholdelse af møder, samt være referent i disse.

EKU har medarbejdere decentralt placeret på de fem tjenestesteder, som du ind i mellem også skal støtte samt deltage sammen med på forskellige møder, messer, konferencer m.v. Du skal derfor påregne nogle rejsedage om måneden.

Du har mulighed for at få stor indflydelse på elementets opgaveløsning og din egen stillings indhold og opgaver.
Stillingen stiller krav til dig om omstillingsparathed, evner for samarbejde civilt såvel som militært samt åbenhed for forskellige løsningsmuligheder i den samlede opgaveløsning.

Hovedopgaver:
• Yder administrativ støtte til EKU elementet i Karup og støtter EKU vejledere på tjenestestederne.
• Støtter med vedligeholdelse og ajourføring af uddannelsessektionens aktivitetsoversigt.
• Deltager som sekretær i Arbejdsgruppen for forligsimplementering af Erhvervsrettet konstabeluddanelse (KU2).
• Støtter med monitering af EKU kontrolpostkasse.
• Støtter elementet med administrative opgaver i forbindelse med det studieadministrative system Min uddannelse, samt læringsplatformen Moodle.
• Deltager i besøg ved Hærens myndigheder sammen med øvrige medarbejder i EKU Elementet.
• Virker som hjælpeinstruktør til støtte for civile undervisere.
Om dig
Du skal være fleksibel og omstillingsparat.
Du har en generel bred forståelse for uddannelse og Hærens daglige virke.
Du er positiv, har let ved at indgå relationer og er god til at samarbejde med andre mennesker. Endvidere har du forståelse for de udfordringer, det medfører at være en del af et nyskabende pionérprojekt, hvor forskellige fagligheder skal arbejde sammen.

Du forstår dig på det hele menneske – og du er struktureret, effektiv og har sans for kvalitet og forståelse for, at der er behov for overholdelse af – og levering til deadlines.
Du arbejder selvstændigt og er god til selv at tage initiativ til at løse pålagte opgaver, men også de afledte opgaver, som automatisk opstår i et nyt projekt.
Du er fleksibel i forhold til både arbejdstid og arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og implementering af et nyt projekt.

Dit faste tjenestested vil, som udgangspunkt, være ved Hærkommandoen i Karup med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Du skal forvente et antal rejsedage i forbindelse med besøg, og koordinering af uddannelsen ved de forskellige enheder rundt om i landet, såvel som ved øvrige militære myndigheder og civile erhvervsskoler.

Krav til ansøger:
Du er eller har været ansat som stabshjælper ved ANSV4 eller som kompagnihjælper i en kommandosektion på ANSV5. Derudover har du et højt administrationsfagligt niveau inden for de ovennævnte ANSV 4 og 5. Desuden skal du have et indgående kendskab til den daglige tjeneste ved ANSV5.
• Erfaring med anvendelse af administrative systemer ved Forsvaret.
• Grundlæggende forståelse for sammenhæng mellem Hærens uddannelser og civile uddannelser.
• Forståelse for det hele menneske.
• Empati og selvindsigt.

Kendskab til følgende vil være ønskeligt:
• Offentlig forvaltning og administration ved samarbejde med eksterne leverandører.
• Sagsbehandling ved anvendelse af ESDH WorkZone.
• Sagsbehandling i SAP/DeMars på personelområdet.
• Det civile uddannelsessystem.
• Viden om erhvervsuddannelser (EUD).
• Forsvarets Uddannelsesstrategi og ledelsesgrundlag.
• Administration af arbejdstid.
• Kendskab til kvalifikationsrammen for livslang læring.

Du er korporal, eller ønsker at blive det. I så fald vil du skulle indgå en uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre korporalsuddannelsen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte souschef for EKU sektionen, kaptajn Thomas Stoltze Andersen, FKO-H-EKU0A@MIL.DK tlf.: 2271 7939
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 12. december 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

12.12.2024

Indrykningsdato

28.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent