Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Operationsbefalingsmand ved 2. mekaniserede infanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde


Operationsbefalingsmand ved 2. mekaniserede infanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde

Brænder du for tjeneste ved en operativ enhed og vil du kombinere dine føringskompetencer, med instruktørvirke og operative opgaver? Finder du motivation i at udvikle dine ledelses-, uddannelses- og operative kompetencer i et miljø, hvor du til stadig skal udvikle både konstabler og befalingsmænd? Er du i besiddelse af gode, analytiske evner og er styringsstøtte af operationer et felt, som for dig er interessant? Så er det dig vi søger som operationsbefalingsmand, sektionsfører og SKIN.
Om os
2. mekaniserede infanterikompagni er et af Hærens stående kompagnier. Vi har, med rod i I/LG, en lang og stolt historie, der går tilbage til Den Kongelige Livgardes oprindelse. I nyere tid har kompagniet samlet været indsat i Afghanistan på ISAF 9, Irak på OIR 1 og 10 samt Letland på NFP 2.

Som mekaniseret infanterikompagni er vi udrustet med PMV PIRANHA 5 med stabiliseret våbensystem (STAVS).

Kompagniets værdier er loyalitet, professionalisme, ærlighed, og faglighed. Efterlevelsen af disse værdier tilsikrer, at kompagniet altid har fokus på at skabe en enhed der kan løse de opgaver der stilles i fællesskab, samt at der prioriteres en åben og fri omgangstone.

I 2025 skal kompagniet forberede at deltage i spændende øvelser og skydeperioder i rammen af kompagniet og bataljonen, samt fokusere på kompetenceudviklling og kursusaktivitet for særligt kompagniets nøglepersonel. Kompagniet skal ligeledes uddanne vores besætninger og førerpersonel på den nye STAVS Protector, som monteres på vores PIR 5 flåde i løbet af 2025-1. Dette med henblik på certificering og efterfølgende udsendelse i løbet af 2026 i rammen af I/LG.

Kompagniet deltager i VIDAR beredskabet som Beredskabs UAFD E fra PRIMO 2025 til ULTIMO 2025.
Om stillingen
Som operationsbefalingsmand, sektionsfører for føringssektionen og SKIN vil du blive et af kompagniets absolutte omdrejningspunkter. Du vil være en fast del af kompagniets ledelse (O-gruppen), sammen med KC, NKKMP, KMPBM, EBM og DF 1-3, hvor dine input inden for udvikling, uddannelse, operationer og ledelse vil blive taget alvorligt og lyttet til.

Under indsættelse vil du skulle deltage i bataljonens befalingsudgivelse og understøtte kompagnichefen i både overvejelser og befalingsudgivelse. Ligeledes vil du skulle understøtte chefens operationsstyring gennem koordination ind i / ud af kompagniet.

Som kompagniets SKIN/STAVS vil du være en daglig sparringspartner for kompagnichefen og du vil have ansvaret for uddannelsen af kompagniets besætninger, samt uddannelsen af kompagniets opsiddede operationer for førerpersonel.

Som sektionsfører i kompagniets føringssektion vil du have ansvaret for personelhåndtering og –udvikling af soldaterne i sektionen. Denne består af chefens og næstkommanderendes besætninger samt en operationsbefalingsmand (sergent). Du skal forvente at der, i denne kapacitet, vil medfølge logistisk relaterede opgaver ligeledes.
Om dig
Du er seniorsergent eller rutineret oversergent, med baggrund som næstkommanderende i en mekaniseret infanterideling. Du skal have evnerne og modet til at gå forrest, under alle henseender, og trives med at være en rollemodel for kompagniets soldater inden for alle tre personelgrupper. Du er en ansvarlig og proaktiv befalingsmand med erfaring i forhold til uddannelse af mekaniserede infanterienheder. Du er klar til en hverdag der er præget af dynamik og fokus på opgaven. Du har lyst til - og flair for - ledelse af mennesker, og du formår at bevare overblikket og holde mange bolde i luften.

Du har en synlig ledelsesstil, og er god til at delegere og inddrage dine medarbejderes viden og kompetencer i opgaveløsningen.

I dagligdagen vil du have en stor berøringsflade med kompagniets besætninger og du vil uddanne og kommunikere direkte og igennem kompagniets tre næstkommanderende. Det forventes at du har en klar plan for dette virke og holdninger til, hvordan det daglige samarbejde skal lykkedes.

Du forstår betydningen af at motivere og udvikle andre.

Du har gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs af niveauer og funktioner.

Du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation og kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser.

Du skal have kørekort B og C.

Du bør have forrettet tjeneste i stående reaktionsstyrke. Du bør ligeledes være uddannet på alle infanteridelingens våbensystemer og kompagniets PMV PIRANHA 5 samt STAVS (Lemur og Protector). Det er ligeledes ønskeligt at du har ét eller flere kurser såsom INFAGLÆ (FÆL og MEKINF/PNINF), FAGLÆ STAVS, FAGLÆ PN, EFR 10 og 11
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Allerød.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Thor Tangaa på telefon 25 55 13 66 eller mail LG-1B-200A@MIL.DK. Alternativt kan du kontakte kompagnibefalingsmand seniorsergent Jonas Enemark på telefon 24 82 46 82 eller mail LG-1B-201A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 62 eller på mail FPS-MEZ@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 12. december 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse 1. april 2025.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DEN KONGELIGE LIVGARDE
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Allerød, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

12.12.2024

Indrykningsdato

28.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent