Fortsæt til indhold
Forsvarsministeriet

Køkkenmedhjælper til Holmens Kanal, Forsvarsministeriet.


Køkkenmedhjælper til Holmens Kanal, Forsvarsministeriet.

Kunne du tænke dig at prøve at have dit daglige arbejde i det indre København tæt på Kongens Nytorv og Metroen.
Om os
Vi er et rigtig godt team i kantinen i Forsvarsministeriet Holmens kanal i København, hvor vi har lagt stor vægt på faglighed og den gode team ånd. Hvor vi i dagligdagen har det sjovt, og får lavet noget sundt og nærende mad.
Vi laver så meget fra bunden som kan lade sig gøre og giver mening. Køkkenchefen Lasse og teamet er meget erfarne og dedikerede medarbejdere som inddrager hele personalet, så vi får den bedste arbejdsdag.
Om stillingen
• Stillingen er på 25 timer pr. uge.
• Stillingen er tidsbegrænset i 6 måneders fra ansættelsesdato.
• Arbejdstiden er alle hverdage mellem 09.00 – 14.00

Stillingen er hovedsagligt fast dag arbejde, aftenvagter kan forekomme ved arrangementer.
Som køkkenmedhjælper spiller du en vigtig rolle i den daglige drift af kantinen. Du vil være ansvarlig for rengøring, opvask og oprydning i køkkenet samt lettere håndtering af fødevarer. Sammen med vores dedikerede team skal du sikre, at vores buffet er præsentabel.
Om dig
Du er vores nye kollega som elsker og bliver draget af dit fag, du er holdspiller som hjælper til når det brænder på for en kollega. Du har et godt humør er god til at synge med på alle de tossede sange i radioen men et krav fra vores team i køkkenet er, at du behandler andre som man gerne selv vil behandles og gør dig umage med de ting du laver.

Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
• Fordi vi har den sejeste arbejdsplads med mange muligheder.
• Vi er stolte af Holmens kanal som virkelig er en perle vi holder meget af.
• Fordi at vi får lov til at give forsvarsministeriet den bedste oplevelse.
• Vi har et utrolig godt team, hvor vi har det sjovt og rart.
• Lønnen er god, samt rigtig god pensionsordning som er 100 procent arbejdsgiver betalt.
• Dine pauser er betalt.
• Du har mulighed for at udvikle dig.
• Vi er godt normeret med personale, vi er i alt 5 kollegaer og har en god vagtplan.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere samt elever).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte køkkenchefen Lasse Petersen på telefon 4038 2563

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.

Ansøgningsfristen er den 9. december 2024 og vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk


  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

09.12.2024

Indrykningsdato

25.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent