Elektronikfagtekniker / elektronikmekaniker til EWKMP, Efterretningsregimenteti Fredericia
Kompagniet hører under 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon (ISR BTN), der er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Kompagniet løser opgaver for flere værn og myndigheder både internationalt og nationalt. Kompagniet er beliggende i Fredericia.
Kompagniets opgaver løses i samarbejde på tværs af funktioner og rang, hvor troværdighed, ansvarlighed og professionalisme altid er grundlæggende elementer. Sammenholdet internt og på tværs af personelgrupper vægtes højt og understøttes af sociale aktiviteter i og uden for arbejdstiden.
Som elektronikmekaniker bliver din opgaver bl.a., at reparere, justere, servicere og modificere EWKMP materiel. Dette foregår primært som en del af et team, men du vil kunne forvente at få opgaver, der skal løses selvstændigt.
Derudover anvendes arbejdstiden til vedligeholdelse af dine soldatermæssige færdigheder og idræt.
Den primære opgave for EWKMP elektronikværksted er at servicere og reparere elektronisk udstyr tilhørende kompagniet. Dette primært under garnisonsforhold, men kan også gennemføres under øvelser og ifm. internationale operationer.
Navigations-, kommunikations- og dataudstyr har en særlig kaliber i forsvaret. Kompagniet anvender i dag noget af det mest avancerede udstyr inden for elektronisk indhentning, men har også udstyr, der løbende kræver ekstra vedligeholdelse, service og til tider lidt opfindsomhed, for fortsat at kunne anvende det.
Det er ønskeligt, hvis du har kurser på, eller erfaring med:
- HTK Hærens Taktiske Kommunikationssystem
- Harris 152/5800/7800 Radio
- SOTAS Intercomsystem
- Generator 15 – 200KW
Du er serviceminded og har forståelse for den helhed, du indgår i.
Du skal som minimum være udnævnt konstabel eller have aftjent værnepligt.
Du har ønskeligt kørekort kategori C-E.
Erfaring fra lignende stillinger eller anden teknisk baggrund er ønskeligt.
Der skal for nuværende forventes en årlig rejseaktivitet på 2-4 uger til øvelser, skydeperioder eller evt. kursusdeltagelse.
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte GF/EMEK kontaktes på tlf. 72 82 95 06 eller EFR-1B-203D@fiin.dk. Alternativt Kompagnichefen på tlf. 72 82 95 00 eller EFR-1B-200A@fiin.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 15. december 2024 og samtaler gennemføres løbende.
Stillingen er til besættelse 1. januar 2025 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.
EWKMP er placeret i Fredericia.