Kok, cater eller ernæringsassistent til Nymindegablejren, Forsvarets Kantiner.
Lyder det som noget for dig? Så er det nu, du skal søge!
Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad.
Vi skal lave velsmagende, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.
Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Arbejdstiderne er fordelt på morgen, middag og aften i tidsrummet 05.00-20.00.
Weekendarbejde kan forekomme.
Du vil komme til at indgå i en fast vagtplan sammen med det øvrige personel.
Du kan se frem til at blive en del af et team med entusiasme for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvaliteten er i højsædet.
Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og får din daglige gang i kantinen i Nymindegablejren i Nørre Nebel. Her kan du se frem til at blive en del af et engageret køkkenteam.
Nymindegablejren er en hjemmeværnsskole med cirka 3.000 kursister om året. Kantinen bespiser til daglig cirka 300 gæster om dagen, så der er fart over feltet, når der skal laves mad fra bunden med gode friske råvarer og hvor smagen og kvalitet er i højsædet.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af at være medansvarlig for den daglige produktion af kold og varm buffet og ligeledes være med til at sikre høj kvalitet, god smag og flot anretning i samarbejde med resten af teamet.
Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Du kan se frem til at blive en del af et køkkenhold, hvor man altid støtter hinanden og træder til, når det brænder på.
Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være godt at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Vi kan tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt team-orienteret fællesskab.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en interesse for god madlavning.
- Er fokuseret og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer.
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
- Er en kreativ, iderig og nytænkende madhåndværker.
- Skaber en sund arbejdsplads med gode grønne måltider, som vi serverer for medarbejdere og gæster.
- Har et bankende hjerte for at nytænke, udvikle og implementere nye, sunde og bæredygtige madkoncepter.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regionschef Ove Moos på telefon 2426 5895.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 7281 9639.
Ansøgningsfristen er den 10. december 2024. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk