Kører/kontorhjælper til 3. eskadron ved uddannelsesbataljon ved Jydske Dragonregiment
For at kunne dette, har vi sammensat et team af kompetente kadre, befalingsmænd og officerer og fagligt personel, der kan forestå uddannelsen. Vi er en travl enhed, da vi enten uddanner soldaterne til Hærens Stående Rektionsstyrker, os selv, eller støtter bataljonen med afholdelse af uddannelse. Det er afgørende, at vores medarbejder og det faglige personel er i stand til at leve op til de krav vi stiller til professionalisme og loyalitet. Opgaverne som kompagniet løser, stiller krav til den enkelte medarbejders modenhed og planlægningsevne, da opgavernes omfang ofte kræver, at den enkelte arbejder selvstændigt og løser de pålagte opgaver.
Det er endvidere vigtigt for os, at vores kollegaer i enheden fremstår som rollemodeller for de unge soldater, som kompagniet uddanner.
Ved eskadronen hersker der en ærlig og direkte dialog mellem soldater og ledere. Vi er stolte over at have en professionel enhed med et højt fagligt niveau, hvor vi hver dag stræber efter at fastholde vores position som Hærens bedste kompagni til at uddanne soldater til Hærens Stående Rektionsstyrker.
Vi ligger vægt på at vores medarbejdere trives, og at der til trods for det høje tempo i dagligdagen er plads til at den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.
Som kører/kontorhjælper i eskadronen vil du dagligt blive udfordret på dine faglige færdigheder, og stillingen lægger op til både faglig og personlig udvikling.
Der vil du indgå i et tæt samarbejde med Eskadronsbefalingsmanden og den anden kontorhjælper.
Du vil få ansvar for kommandosektions køretøjer og skal påregne at blive brugt som hjælpeinstruktør i kompagniet,
Dagligdagen vil være på kontoret, men der må også påregnes arbejde i felten, både under øvelser, skydeperioder etc. samt i forbindelse med uddannelsesforløbet i kompagniet - du skal derfor være afklaret med at være væk fra hjemmet i perioder. Der vil naturligvis i stillingen også være mulighed for at du kan videreudvikle dine infanterimæssige færdigheder, når kommandodelingen er indsat under feltmæssige forhold.
Hvis du er den rette kandidat, vil du blive tilbudt evt. manglende kurser samt have indflydelse på kurser og uddannelse, som måske ligger udover stillingen.
Som medarbejder i kommandosektionen er det vigtigt for os, at du er god til at samarbejde, er fleksibel, pligtopfyldende, loyal, herunder en rollemodel for både konstabelelever og stampersonel i kompagniet.
Der er i stillingen en høj grad af frihed, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at arbejde målrettet, selvstændigt og desuden er opsøgende samt selvkørende i din hverdag. Du kan formulere dig skriftligt og har evner til at planlægge både din tid og opgaver fremadrettet, herunder kan du arbejde struktureret med korte tidsfrister. Du formår at kommunikere på en rolig og afslappet facon.
Du sætter ære i at være en del af en enhed, hvor korpsånd og fagligheden er i højsædet.
Det er en fordel, at du:
Har erfaring med Hærens Rektionsstyrkeuddannelse og/eller Hærens Stående Rektionsstyrker fra kamptropperne.
Kan anvende Microsoft Office på brugerniveau.
Har kendskab til DeMars.
Er omskolet til infanterigruppens våben.
Har kørekort kategori B, C og CE.
Du skal kunne erhverve kørekort.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PL Mathias Aas Christensen på tlf. 52851892 eller via mail: JDR- 5B-300A@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Eva Olesen, tlf. 2480 4787 eller mail fps-eol@mil.dk
Ansøgningsfrist er 13-12-2024. Samtaler forventes gennemført i uge 51.
Stillingen ønskes besat den 01-02-2025 eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr