Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Indtruktør til Instruktørsektionen ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse


Instruktør til Instruktørsektionen ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse

Er du skarp på det sanitetsfaglige felt, og brænder for at uddanne soldater i et sanitetsfagligt perspektiv? Så har vi lige nu stillingen til dig som instruktør ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse.
Om os
Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse (CSS) er Forsvarets Sanitetskommandos kompetencecenter inden for uddannelse af sundheds- og sanitetsfagligt personel.
Vi gennemfører uddannelser af bl.a. militærlæger og militærsygeplejersker, MEDIC, arktisk sanitet for Sirius, sanitetskurser for det nordiske specialstyrkesamarbejde, kurser for SAR-personel, førstehjælps- og TSE (TCCC)-instruktøruddannelser og meget andet.
Kursisterne er soldater fra alle værn og tjenestegrene, som efterfølgende f.eks. skal fungere som instruktører ved deres enheder, eller indgå i specifikke fagfunktioner, men også nyansatte sundhedsfaglige personer, der skal udfylde sundheds- og sanitetsfaglige funktioner i den operative struktur.

Vi tilsikrer til stadighed, at uddannelserne er opdaterede i forhold til de nyeste sundheds- og sanitetsfaglige anbefalinger og retningslinjer samt erfaringer - i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere – således at uddannelserne understøtter den operative opgaveløsning ved Forsvarets enheder.

Vi har endvidere ansvaret for at uddannelserne lever op til Forsvarets krav til uddannelsesdokumentation og pædagogiske retningslinjer samt kravet om digitalisering osv.
Aktuelt er vi 19 medarbejdere, som er en blanding af militært og sundhedsfagligt personale. Vi har forskellige militære, sundheds- og sanitetsfaglige erfaringer og uddannelser, og tæller blandt andet overlæger, sygeplejersker, samt officerer og befalingsmænd med baggrund som fysioterapeuter samt andre danske og udenlandske sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser.

Vi har en uformel omgangstone, en god social kultur og vi vægter rummelighed og ærlighed højt.

Forsvaret vægter kompetenceudvikling højt, hvilket der også vil være gode muligheder for hos CSS.

Ved CSS kommer alle nye kolleger gennem et grundigt On-boarding program, der forbereder dig til dine nye arbejdsopgaver.
Om stillingen
Du får en spændende stilling i et dynamisk miljø, hvor tonen er uformel og præget af godt kollegaskab og gensidig problemknusermentalitet, tårnhøj faglighed og særdeles motiverede kollegaer. Du indgår i et tæt samarbejde med sektionens øvrige instruktører og centerets administration, samt sektionsledere, sagsbehandlere, kursusledere og undervisere.
Du får et betydelige individuelt ansvar, med stor handlefrihed høj grad af indflydelse på såvel mennesker som organisation, samt berøring med samarbejdspartnere og klientel både i og uden for Forsvaret.

Dine opgaver vil give dig et unikt indblik i operative opgaver bredt i Forsvaret, samt platforme og uddannelsesvirksomhed ved alle tre værn.

Dine opgaver vil overordnet være at indgå som instruktør på diverse kurser.

Din sektion består pt. af en SSG, som er daglig leder, tre OS og dig, som primært støtter med kursusledelse, undervisning og sparring på instruktørkurser i relation til førstehjælps-, TSE- og sygehjælper uddannelserne, men som også varetager opgaver på tværs af CSS’ kursusportefølje.

Generelt for stillingen gælder det, at arbejdsdagene er meget afvekslende, og du får en høj grad af frihed til at forvalte din tid og din opgaveløsning.
Du må forvente perioder med høj intensitet og lange arbejdsdage, når der undervises, gennemføres projekter eller planlægges uddannelsesforløb.
Om dig
Du er korporal, eller klar til udnævnelse til korporal, med relevant sanitetsfaglig uddannelse og solid erfaring i undervisning. Det er vigtigt at du har et minimumskendskab til sanitetskædens opbygning bredt i Forsvaret.

Det vil også være en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner.

Vigtigst af alt er dog, at du har uddannelse af mennesker som en stor personlig drivkraft, og at du motiveres af at gøre tjeneste i et værnsfælles sanitets- og sundhedsfagligt uddannelsesmiljø.
Du skal kunne manøvrere i et arbejdsfællesskab, hvor forskellige fagligheder skal samles i en fælles opgaveløsning.

Du har gode formidlingsevner og din undervisning er nutidig. Du kan arbejde selvstændigt, men er også en holdspiller, der kan samarbejde med mennesker med forskellig faglig baggrund fra det civile og/eller fra militæret, hvormed du bidrager aktivt til centerets samlede opgaveløsning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en værnsfælles stilling på korporalniveau og kan søges af kandidater fra konstabelgruppen fra alle tre værn. Lønramme samt udnævnelse til korporal afhænger af din værnstilknytning og vil blive afklaret ved evt. ansættelse.

Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Aarhus.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende chef, major Klaus Gabriel Sørensen på mail FSK-P-PDA09@MIL.DK eller på telefon 23 70 50 31.
Du kan også kontakte seniorsergent Mikael Kemner, på mail FSK-CS-UDD02@MIL.DK eller på telefon 22 19 96 31.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 14. november 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Tiltrædelse efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
 
OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aarhus, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

14.11.2024

Indrykningsdato

31.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent