Militær lærling (SG) som elektronikfagtekniker til værksted i Fredericia
Derudover skal vi levere vedligeholdelsespersonel til værnenes enheder i forbindelse med deres operative opgaveløsning og beredskaber herhjemme og i udlandet.
Til at løse denne opgave er vi ca. 1700 motiverede civile og militære medarbejdere, som er geografisk fordelt på garnisoner i hele Danmark og indsat sammen med værnenes operative enheder rundt omkring i verden.
Uddannelsen tager 4 år med grundforløbene. For de flestes vedkommende starter man med 20 ugers grundforløb på en erhvervsskole.
Hvis du er fyldt 25 år ved uddannelsens start, skal der laves en realkompetenceafklaring (RKV) på dig i samarbejde med den valgte erhvervsskole. En RKV giver overblik over dine nuværende kvalifikationer og evt. merit for dele af uddannelsen.
Dele af uddannelsen vil kunne ske væk fra det faste uddannelsessted.
Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.
Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.
Derudover er det også vigtigt, at du:
- Har lyst til at arbejde med it, teknik og mekanik
- Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder
- Kan arbejde omhyggeligt og præcist
- Kan udarbejde dokumentation i forbindelse med dit arbejde
I uddannelsesperioden er du ansat på dine nuværende ansættelsesvilkår.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder SSG Peter Wolfhagen på 7283 7840.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 3. november 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 6. januar 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.