Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Er du vores næste IT-supporterelev på Gniben?


Er du vores næste IT-supporterelev på Gniben?

Er du klar til at kickstarte din IT-karriere på en unik og spændende arbejdsplads?

Forestil dig en uddannelse, hvor du:
• Får en skræddersyet og professionel 2-årig IT-supporteruddannelse.
• Bliver en del af en anderledes, dynamisk arbejdsplads, hvor ingen dage er ens.
• Arbejder tæt sammen med et engageret og humørfyldt team, der er klar til at dele viden og støtte dig hele vejen.

Lyder det som noget for dig? Så grib chancen og bliv vores næste IT-supporterelev!
Om os
Lokal IT på Gniben er en del af LITS Høvelte som er en dedikeret enhed med 9 medarbejdere og 5 lærlinge. Vi har medarbejdere på Garderkasernen i Høvelte, Marinestation Kongsøre og på Gniben.

Lokal IT på Gniben har som primær opgave at levere lokal IT-support til brugerne på Gniben især for Søværnets Våben- og taktikskole, men også for andre myndigheder. Du vil i uddannelsesperioden også gøre tjeneste ved andre lokale IT servicecentre.

Vi tror på "frihed under ansvar", og vi elsker at lære nyt og dele vores viden. Vores teamkultur er præget af professionalisme, højt humør og et tæt samarbejde.
Om stillingen
Som IT-supporterelev hos os vil du få den perfekte balance mellem skole og praktik. Du vil være en del af vores lokale Servicedesk team, hvor du vil hjælpe brugerne med alt fra daglig support til fejlfinding. Vi sikrer, at du får den nødvendige oplæring, så du efterhånden kan tage mere ansvar og blive specialist i at løse problemer med Forsvarets mange forskellige applikationer.

Efter 2 år hos os vil du have lært at:
• Optimere opgaveløsninger og skabe fremdrift.
• Tage ansvar for dine egne opgaver og arbejdsdag.
• Selvstændigt supportere brugerne og konfigurere udstyr.
Om dig
Vi leder efter en elev, der har gennemført Grundforløb 2 under Data- og kommunikationsuddannelsen med et tilfredsstillende resultat, eller som er i gang med at gøre det. Hos os bliver du en succes, når du viser ansvarlighed og leverer kvalitet – noget, vi værdsætter højt i Forsvaret.

Du vil passe godt ind, hvis du:
• Har en passion for IT-support og ønsker at udvikle dig som en serviceminded og dygtig supporter.
• Er nysgerrig, engageret og trives med at lære nyt.
• Er klar til at tage ansvar og løbende udvikle dine færdigheder.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for håndværker i Staten. Lønnen udgør 12.835,65 kr. pr. måned for dig, som er under 25 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 21.901,55 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Leder/IT Gerth Sloth Berthelsen på 4111 3301 eller Lærlingekoordinator - IT Henning Worm på 2270 7437.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på 7281 9151.

Sådan søger du
Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 3. november 2024
Ansættelse den 1. februar 2025 eller efter aftale.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Gniben, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

03.11.2024

Indrykningsdato

14.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent