Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Mekaniker med beredskabsfaglig baggrund til Beredskabsstyrelsen Sydjylland


Mekaniker med beredskabsfaglig baggrund til Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Er du mekanikeruddannet, og vil du være en del af et team bestående af ihærdige medarbejdere på vores autoværksted? Er du systematisk, målrettet og trives i en hektisk hverdag, hvor mange bolde er i luften samtidig? Brænder du for beredskab?
Hvis du kan svare ja, er du allerede godt på vej til at blive vores nye mekanikeruddannede kollega på værkstedet ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev med tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Om os
Beredskabsstyrelsen Sydjylland er Beredskabsstyrelsens operative afdeling i Haderslev. Afdelingen udgør det statslige overbygningsberedskab i Syddanmark og primæropgaverne er opretholdelsen af et døgnbemandet beredskab, uddannelse af ca. 90 redningsspecialister (værnepligtige) og 30 befalingsmandselever om året, samt vedligeholdende uddannelse for ca. 50 frivillige.

Logistikcentret, hvor stillingen er placeret, er en dynamisk enhed på knap 20 medarbejdere, som varetager opgaver på autoværksted, materieldepot, munderingsdepot, forsyning samt lager og vaskeri.

På Logistikcentret er vi flere forskellige personalegrupper, med forskellig faglig baggrund. Vi har både uniformerede og civilt ansatte.
Om stillingen
Du vil indgå i et team, der løser mange forskellige opgaver, og hvor du bidrager til at sikre fleksible, udviklende og effektive opgaveløsninger til gavn for beredskabscentrets ansatte, værnepligtige og frivillige. Du medvirker til et godt samarbejde med tjenestestedets øvrige personale, Beredskabsstyrelsens centrale og decentrale enheder samt eksterne samarbejdspartnere.

Beredskab og uddannelse er kerneområder i ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland og som ansat på autoværkstedet er det opgaven at få køretøjerne repareret eller serviceret hurtigst muligt, således at kerneopgaverne kan varetages. Arbejdsopgaverne kan være mange, herunder planlagt service på lastbiler samt fejlsøgning på specialopbygninger. Du vil opleve at være en helt central person i at holde vognpark mv. i drift og du skal kunne trives på en arbejdsplads, hvor dagen ofte ender med at indeholde andre opgaver end dem der var planlagt.

Hvis du er sergentuddannet i Beredskabsstyrelsen, vil du indgå i Beredskabsstyrelsens 24 timers vagtberedskab i den vagthavendegruppe, der matcher dine kompetencer.
Om dig
Følgende kompetencer vil være prioriterede:
• En uddannelse som lastvognsmekaniker og har kørekort til lastvogn.
• Har aftjent værnepligt i Beredskabsstyrelsen og er uddannet redningsspecialist.
• Har gennemført og bestået Beredskabsstyrelsens sergent- og oversergentuddannelse.
• Kan arbejde selvstændigt.
• Er samarbejdsorienteret.
• Er fleksibel over for hvilke opgaver der skal løses, og hvordan de bliver løst.
• Er stabil, pligtopfyldende og omhyggelig.

Det er en fordel, hvis du:
• Har oplærings- eller undervisningserfaring, og at du har lyst til at formidle viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse med centrets uddannelsesvirksomhed.
• Har certifikat til gaffeltruck.
• Har kran D certifikat til mobilkraner > 30 tonsmeter
• har kendskab til hydraulik og specialopbygninger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel-/sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af værkstedet, Karsten Højland på telefon 72 85 23 62.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
 
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2024. Samtaler forventes gennemført snarest derefter. Ansættelsen er fra 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Center for uddannelse i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Haderslev, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

25.10.2024

Indrykningsdato

01.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent