Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Elektronikfagtekniker til Radarværkstedet i Korsør


Elektronikfagtekniker til Radarværkstedet i Korsør

Søger du nye muligheder, og kunne tænke dig at arbejde med specialiseret systemer inden for radar og ildledelse? - Så er det måske dig vi står og mangler.
Om os
Radarværkstedet har ansvaret for vedligeholdelse, reparation, modifikation, opgradering og systemopdatering inden for Radar, Ildledelse og Electronic Warfare i Forsvaret.

Vi består af et værksted i Korsør og et værksted i Frederikshavn, som i tæt samarbejde løser de opgaver, som kommer inden for værkstedets opgaveportefølje.

Vi er faglige og engagerede teknikere med en god og uformel omgangstone på værkstedet. Vi prioriterer et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø og sparre med hinanden omkring opgaverne.

Vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen samt overholdelse af aftalte leveringstidspunkter.

Selvom vi har gang i mange opgaver, har vi fokus på work-life-balance og kan tilbyde betalt frokostpause, flekstidsordning samt kaffe/the og frugtordning. Forsvaret har en god personalepolitik, med gode vilkår for medarbejdere i alle aldersgrupper.
Om stillingen
Vi kan tilbyde mange spændende opgaver inden for radar- og ildledelsesudstyr samt Electronic Warfare.

Arbejdet foregår både på faste installationer på land, om bord på Søværnets enheder og på værkstedet.

Vi har fokus på kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder og vil sørge for, at du får en grundig oplæring i opgaverne.

Nogle af vores opgaver medfører klatring i master og det kræves, at du helbredsmæssigt kan godkendes til klatring i master og bestå kurset evakuering og redning i højder.

Hos os vil du opleve en interessant hverdag, hvor der til tider kan forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver spredt over hele Danmark og i udlandet, hvorfor kørekort kat. B. er en forudsætning til stillingen.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet elektronikfagtekniker eller automatiktekniker med svendebrev, eller at du har en anden tilsvarende uddannelse inden for elektronikområdet.

Du har en interesse i at arbejde med specialiseret udstyr og tekniske systemer. Du udviser initiativ, selvstændighed, høj motivation og er fokuseret på at tage fat.

Du sætter en ære i høj faglighed, og er god til at samarbejde på mange fronter. Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet herunder at være omstillingsparat.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Marianne Raahauge på telefon 2921 6215 eller assisterende værkstedsleder Kenneth Adrian på telefon 3045 2383.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 29. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Dit faste tjenestested er Korsør.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

29.10.2024

Indrykningsdato

30.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent