Instruktør til værnepligtsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsen Sjælland
Ved Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved har vi en fast stilling som oversergent/sergent ved værnepligtsuddannelsen ledig til besættelse eller snarest muligt.
Vi tilbyder en stilling i et spændende miljø, hvor du vil være med til at uddanne og lede værnepligtige. Du vil indgå i vagtordningen og dermed rykke ud til både lokale, regionale og nationale hændelser. For at vedligeholde nuværende og tilegne dig nye kompetencer gennemfører du en række kurser og uddannelser, herunder til Beredskabsstyrelsen Sjællands specialberedskaber.
Beredskabsstyrelsen Sjælland er en dynamisk organisation med en hurtigt skiftende hverdag, hvor du bliver en del af et højt engageret og kompetent kollegateam, der lægger stor vægt på arbejdsglæde samt høj kvalitet i opgaveløsningen.
Som person forestiller vi os, at du:
• Kan lide at gå forrest – i dagligdagen og under indsats.
• Er kreativ i din opgaveløsning.
• Har gode samarbejdsevner.
• Har blik for detaljen mens overblikket bevares.
• Er ansvarsbevidst og kan lide at arbejde selvstændigt inden for givne rammer.
• Har en positiv indstilling til nye opgaver i en omskiftelig hverdag.
• Kan finde dig til rette i og tage medansvar for den langsigtede udvikling i en dynamisk enhed.
Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Næstved.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Zakaria Amzourou på tlf. 72 85 23 50 eller fungerende uddannelsesleder Karoline Byager på tlf. 30 66 96 55.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart i forlængelse heraf. Ansættelse vil ske snarest muligt herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.
OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.