Chef for Kapacitetsdivisionen
Du bliver chef for Kapacitetsdivisionen, som består af ca. 250 medarbejdere, som er organiseret i tre afdelinger og et Center for Militær Sikring.
De tre afdelinger er; Byggeanlægsafdelingen, Vedligeholdelsesafdelingen og Planlægningsafdelingen.
Kapacitetsdivisionens opgaveløsning er tæt forbundet til Ejendomsstaben og Servicedivisionen. Ejendomsstaben er kompetencecenter for miljø- og myndighedsopgaverne samt de juridiske opgaver, der er knyttet til byggeprojekterne. Servicedivisionen er modtagende division for alle Kapacitetsdivisionens leverancer, da Servicedivisionen er den driftsorganisation, der skal sætte leverancerne i drift.
Som Divisionschef er du ansvarlig for planlægningen og gennemførelsen af bygge-, vedligeholdelses- og sikringsprojekterne i Ejendomsstyrelsen.
Du er desuden overordnet ansvarlig for Ejendomsstyrelsens Porteføljestyring, som har til formål at sikre en tværgående koordinering af alle projekterne i Ejendomsstyrelsen.
Vi forventer, at du er analytisk stærk og helhedsorienteret i din tilgang til dine ansvarsområder, og at du har stærke kompetencer inden for ledelse af relationer og har et stort og naturligt samarbejdsfokus i dit chefvirke.
Du skal meget gerne have en byggefaglig baggrund, og have erfaring med håndtering af byggeprojekter. Du skal gerne have erfaring med økonomistyring af større byggeprojekter.
Du vil blive Styregruppeformand i de store bygge- og anlægsprojekter, hvorfor erfaring med arbejdet i styregrupper for programmer eller projekter vil være en fordel.
Som civil ansøger forestiller vi os, at du har en akademisk baggrund.
For civile gælder det, at løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.
Der er ligeledes mulighed for, at ansættelse kan ske på åremål.
Hvis du i forvejen er civil tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Du skal i så fald stile din ansøgning til Hans Majestæt Kongen.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Ved ansættelse på åremål er ansættelsesområdet den pågældende styrelse eller myndighed.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Du bliver ansat i en 37 timers stilling, hvor arbejdsstedet er i Kapacitetsdivisionen, under Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Dit fysiske arbejdssted vil være i Hjørring.
Tiltrædelse: snarest
KONTAKT
For mere information om stillingen kan du kontakte Henrik Sørensen på telefon 40938856.
Henrik Sørensen vil være Vicechef i Ejendomsstyrelsen fra den 1. november 2024, og aktuelt er han chef for Kapacitetsdivisionen.