Rådighedsstillinger - Stabsofficerer til Forbindelsesofficersgruppen ved Landsdelsregion Vest (MJ-R).
Har du interesse i et spændende job i Forsvarets reserve, hvor der stilles store krav til samarbejde og fleksibilitet både i relation til militære myndigheder og civile samarbejdspartnere, så søg dette job.
Landsdelsregion Vest søger majorer af reserven, der kan have særlig fokus på forbindelses-, planlægnings- og føringsvirket i Hærens operative nationale beredskab.
Regionen er beliggende på Skive Kaserne, og er operativt underlagt Hærkommandoen, og administrativt underlagt Hjemmeværnskommandoen.
Forbindelsesofficersgruppen består af både kaptajner og majorer af reserven, som varetager forbindelsesvirket for Landsdelsregion Vest til alle relevante militære og civile myndigheder - herunder til kritisk civil infrastruktur.
Opgaverne favner bredt, lige fra at blive indsat i en lokal beredskabsstab ved en politikreds, til at varetage forbindelsesvirket til udenlandske NATO-enheder, til koordinering med politiet ved terrorhændelser, med sundhedsmyndighederne eller civile infrastrukturvirksomheder.
Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion i staben. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion. De fleste dage vil være planlagt i god tid og som udgangspunkt op til og i weekenden.
Det forventes, at du deltager i uddannelses- og planlægningsaktiviteter, samlet set i et omfang på mindst 10 dage pr. kalenderår.
Herudover skal du kunne indgå i beredskabet, således at du kan blive alarmeret i forbindelse med større eller særlige hændelser samt kriser.
Det vil være relevant hvis du lejlighedsvis vil kunne holde møder med samarbejdspartnere inden for normal arbejdstid med henblik på at koordinere planer og procedurer forud for hændelser.
Vi ønsker en person, der kan tage initiativ og udvise ansvarlighed i sit arbejde.
Vi forventer, at du kan arbejde initiativrigt og integreres i beredskabets struktur, og at du med din kombinerede erfaring fra militæret og det civile liv er kvalificeret til at håndtere de relevante opgaver.
Herudover skal du kunne anvende almindelige værktøjer i Office-pakken og øvrige almindelige It-værktøjer, samt beherske engelsk i skrift og tale.
Det vil være en fordel, såfremt du har kendskab til de vilkår, der knytter sig til Forsvarets og Hjemmeværnets virksomhed såvel som samfundets beredskab. Du skal være afbalanceret og nuanceret kunne bidrage til samarbejdet med øvrige myndigheder.
Stillingen krævet at du er, eller kan blive, sikkerhedsgodkendt til Hemmeligt, NATO SECRET.
Herudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring inden for et eller flere af områderne; Politi, Beredskab, Sundhed, Transport, Kommunikation, Fødevarer og Forsyning eller Cybersikkerhed.
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.
Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende stabschef ved Landsdelsregion Vest, oberstløjtnant af reserven Lars Krull på LRGNV-P-STCH@MIL.DK eller telefon 40 19 46 00.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Caroline K. Petersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 50 eller mail FPS-CKP@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 8. november 2024.
Ansættelsessamtaler gennemføres løbende, og forventet tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.