Ny lærer til Søværnets Center for Våben (VBC)
Søværnets (og Forsvarets) behov for støtte fra VBC har de seneste år været kraftig stigende. Disse opgaver stiller store krav til vores besætning; forhold de har sat en stor ære i at løse.
Søværnets Center for Våben er for nuværende organisatorisk forankret direkte under Søværnskommandoen, og beliggende i de mest naturskønne omgivelser på Sjællands Odde.
Vi er en velfungerende arbejdsplads med glade, selvstændige, dygtige medarbejdere og vi tolererer på ingen måde krænkende adfærd. Vi gennemfører uddannelse inden for artilleri- og missilsystemer og støtter desuden Søværnets skibe med tekniske Sea Riders i forbindelse med den operative opkøring. Vi opererer luftmålsdroner, styrer overfladedroner, kontrollerer undervandsdroner og udlægger/slæber skivemateriel med henblik på at lægge pres på enhedernes ”internal og external Battle”.
Kopier dette LINK til din browser og se en video med nogle af vores opgaver: https://m.youtube.com/watch?v=0hriaP2keho&pp=ygURQ2VudGVyIGZvciB2w6ViZW4%3D
Vi tilbyder en spændende hverdag i et dynamisk miljø med frihed under ansvar og stor berøringsflade med andre myndigheder – både nationalt og internationalt.
• Foretage våbenfaglig sagsbehandling
• Yde faglig rådgivning vedr. våbensystemer samt personel og enhedsuddannelse inden for våbenområdet
• Bidrage ved udarbejdelse af forslag til sikkerhedsbestemmelser, lære- og håndbøger samt betjeningsforskrifter m.v. på våbensystemer.
• Gennemføre operativ støtte til SVN enheder som en del af DANSARC-opkøring.
Stillingen er en SSG stilling, men oversergenter og tidligere OS eller SSG kan også søge stillingen. Der forventes løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling. Har man ikke det rette funktionsniveau, vil der blive gennemført efteruddannelse med henblik på at opnå det rette funktionsniveau inden for et givet tidsrum.
Din nærmeste chef er leder af Uddannelses- og drift-elementet og din daglige chef er Chef for Uddannelsessektionen.
Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for kompetenceudvikling og videre- og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og VBC ansvarsområde. Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor der er et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af niveauer, og med et erfaringsniveau, der kan håndtere alle faglige udfordringer. Udgangspunktet for den daglige fysiske tjeneste er Sjællands Odde, men vi har generelt en pragmatisk tilgang til at balancere dit arbejdsliv og familieliv, med stor fleksibilitet ift. rejseaktivitet på lange arbejdsdage og afspadsering. Det er således VBC magtpåliggende at privat- og arbejdsliv på denne måde kan tilrettelægges under reel gensidig hensyntagen.
Du skal i perioder være indstillet på en del rejseaktivitet og sejldage (30-60 dage/år), samt lange arbejdsdage ifm. kursusvirksomhed.
Vi forventer, at du:
• Angriber nye opgaver med god energi.
• At du trives godt i et omskifteligt miljø, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaer på tværs af uddannelsesteams.
• Har en passion for at lære fra dig og uddanne vores kollegaer.
Kvalifikationer
Krav:
• Du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIG.
Ønskeligt:
• Du er uddannet automatikfagtekniker, elektronikfagtekniker eller har en lign. teknisk baggrund.
• Kørekort B. Personbil.
Helbredskrav:
• Du kan godkendes efter en helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
• Du kan bestå forsvarets træningstilstandsprøve.
• Grundvaccination.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Chef for Uddannelsessektionen, OK Christian Slej Matthiesen på mail 4E-VBC-NKUD@mil.dk , telefon 728 555 21
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 20. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. december 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.