Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Kommunikationsgast til Kommunikationscenter Korsør


Kommunikationsgast til Kommunikationscenter Korsør

Vil du være vores nye kommunikationsgast ved Commcen Korsør?
Trives du med 12 timers vagter i en fast tørn (K-tørn)?
Trives du med ansvaret for at afvikle signaltrafik, følge klare procedurer og samarbejde med flere forskellige myndigheder?
Så har du muligheden for at arbejde sammen med 6 dygtige og engagerede kolleger, der fungerer godt i et team.
Om os
Vi er 7 menige og en daglig leder, der varetager driften af Commcen Korsør, samt opretholder signalformidlings-beredskabet 24/7-365.
Vi er en del af 3. Eskadre på FLS KOR.
Vi er døgnbemandet og varetager overvågning og distribuering af signaltrafik til forsvarets myndigheder på FLS KOR og hele Vestsjælland. Vi sætter en ære i høj professionalisme og et højt serviceniveau. Vores samarbejdspartnere er afhængige af vores indsats.
Om stillingen
Den daglige leder har det overordnede ansvar, og som KU gast har du et personligt ansvar for korrekt afvikling af signaltrafik med øvrige Commcentre, enheder i havn, myndigheder på FLS KOR samt vores samarbejdspartnere på Sjællands Odde, Kongsøre, Slagelse, Ringsted og Vordingborg.
Du udfører voice kommunikation med forsvarets helikoptere ved aktivitet ved FLS KOR.
Du udfører modtagelse og afsendelse af kurérpost.
Du har ansvaret for adgangskontrollen til Commcenteret samt at den militære sikkerhed overholdes.
Du skal være i stand til selvstændigt at kunne fremsøge, rådgive og gennemføre gældende procedure inden for KU specialet.
I perioder kan der være stille og i andre hektisk aktivitet. Det er vigtigt at bevare overblikket og prioritere signaltrafikken, så trafik afvikles hurtigt og korrekt i den rigtige rækkefølge.
Du, dine kolleger og daglige leder sparer godt i et dagligt samarbejde for at få løst opgaverne korrekt og til tiden. Ligesom vi i fællesskab søger optimering af rutiner og procedure for større effektivitet, kvalitet og sikkerhed.
Du har vagter af 12 timers varighed, i en fast tørn (K-norm).
Du kan udsendes i kortere perioder 5-14 dage, til støtte til 3. Esk. forsyningstjeneste til støtte til sejlende enheder i udenlandske farvande. Indimellem støtter vi også med KU gaster til sejlende enheder eller øvrige Commcentre i kortere perioder.
Om dig

Du er moden, detaljeorienteret, ansvarlig og serviceminded.
Du indgår i et team af kolleger, hvor i er afhængige af hinanden. Det kræver indbyrdes forståelse, tolerance og gode samarbejdsevner.

Stillingen kan besættes af menigt KU uddannet personel fra SVN samt øvrigt miltært personel, der har erfaring med kommunikation.
Uddannelsesmæssige krav til stillingen er:
- Søværnets BasisUddannelse (SBU) eller Basisomskoling Til Søværnet (BTS).
- TAK 851 (KU Operatør).
- Kommunikationssikkerhed.
- X-Post 2, operatør.
- Krypto operatør.
Såfremt du ikke kan opfylde ovenstående krav, kan der iværksættes uddannelse efter ansættelse.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt.
Du skal være udsendelsesparat, have IT-mæssige kompetencer til betjening af Officepakken samt brug af internettet.
Du skal have engelskkundskaber svarende til niveau 2222 functional (STANAG 6001)
Endvidere skal du have bestået forsvarets fysiske basiskrav og søværnets blå bevis.
Det vil være en fordel, hvis du har sejladserfaring som KU gast, eller har gjort tjeneste ved et Commcenter.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Commcen Korsør SSG Steen Ole Schønherr +45 7285 6471 eller e-mail 3e-kor-ldkom@mil.dk.
Du er også velkommen til at kontakte LD GSE FLS KOR OK Morten E. Runberg +45 21519299 eller e-mail 3e-kor-ldgse@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 3. november 2024 og samtaler forventes afholdt uge 46. Stillingen er til besættelse 1. januar 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

03.11.2024

Indrykningsdato

20.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent