Logistikhjælper til S4 ved Trænregimentet i Aalborg (genopslag)
Så er du måske vores nye logistikhjælper ved S4 Trænregimentet i Aalborg.
Hos os er teamwork og trivsel i fokus, og vi lægger vægt på at have en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har indflydelse og mulighed for at udvikle sig i et åbent og uformelt miljø.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for en god balance mellem arbejde og privatliv, samt en stilling hvor du kan udvikle dine kompetencer og opbygge en karriere i Forsvaret.
• Depot-og forsyningstjeneste for Stab Trænregiment.
• Bidrager til sektionens sagsbehandling inden for logistik og etablissement.
• Udfører kørselsopgaver for Chefen for Trænregimentet.
• Støtter UMAK.
• Støtter Sikkerhedsrådgiver.
Vi ser gerne at du:
• Er dedikeret, engageret og ansvarsbevidst.
• Har et godt humør og kan arbejde selvstændigt samt i teams.
• Kender værdien af samarbejde og prioriterer gode relationer høj.
Dine vigtigste arbejdsredskaber vil være Forsvarets Digitale Materielregnskab (SAP) og Microsoft Office-pakken.
Erfaring med Trænregimentets materiel er en fordel, men ikke et krav.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Palle Wilhelmsen på telefon 25127660 eller SSG Kasper Mortensen på telefon 21330612.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Friis Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 13. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.