Elektronikfagtekniker, Datatekniker eller tilsvarende til fregatten IVER HUITFELDT (genopslag)
Men hvad enten skibet ligger til kaj i Korsør, er i intensiv kamptræning eller på international mission, så skal skibets radar-, sonar-, navigations-, kommunikations- og IT-systemer være funktionsdygtige. Dette sørger skibets Elektroniksektion for. Den består af otte faglærte konstabler, to befalingsmænd og en sektionsleder. Sammen med Våbensektionen er den en del af Våben- og Elektronikdivisionen, der ledes af skibets Våben- og Elektronikofficer.
Elektroniksektionens ansvarsområde dækker ca. halvdelen af alle skibets tekniske systemer, hvilket giver mange varierede opgaver, men også mulighed for at blive rutineret komplekse systemer. Det er en moderne og avanceret arbejdsplads, der giver plads til udvikling og chancen for at indgå i et tæt knyttet team med et stærkt sammenhold. Omgangstonen er god og der er plads til alle, men det forventes også at alle gør sit bedste for at holde skibet kampdygtigt.
Du skal, som menig i Våben- og Elektronikdivisionen, være specialisten i en organisation, hvor hvert besætningsmedlem skal kunne løse mange forskellige opgaver, og hvor kompetenceniveauet skal være højt. Som tekniker skal du have en bred specialistviden indenfor dit fagområde og evnen til hurtigt at sætte dig ind i komplekse data- og elektroniksystemer. Tekniske problemer skal løses hurtigt, også når arbejdspladsen bevæger sig.
Du vil indgå som en del af skibets Elektroniksektion med:
• Vedligehold af skibets elektroniksystemer, herunder sensor-, kommunikations- og navigationssystemer.
• Vedligeholdelse og kontrol af skibets mange netværk og IKT-systemer
• Servicering og support af brugere.
• Indgå i skibets organisation under sejlads, hvor der vil være fokus på hurtig reparation af udstyr, så skibet kan forsætte sin øvelse/kamp.
• Opretholdelse af beredskabet til søs.
• Indgå i dagligt arbejde og vagt i basehavn.
Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som Forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver. Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord.
Vi kan tilbyde et alsidigt job med rig mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund, og de kompetencer, som du skal have i din specifikke stilling. Der må derfor påregnes rejseaktiviteter ifm. kurser, seminarer m.v. udover sejlende tjeneste.
Hvis du har en civil baggrund vil du skulle gennemgå Søværnets basisuddannelse (4 måneder).
Du har et åbent sind og trives godt i et fleksibelt miljø, hvor hverdagen til tider kan blive lidt hektisk. Du opfatter nye udfordringer som noget positivt og besidder generelt en ”can do"-tilgang til dit arbejde. Du har et veludviklet helhedssyn som med lethed sætter dig i stand til at gennemskue opgavernes sammenhæng og din rolle i opgaveløsningen.
KVALIFIKATIONER
Krav:
Du har afsluttet uddannelsen som elektronikfagtekniker, datatekniker, eller tilsvarende eller du forventer at afslutte uddannelse inden ansættelsesdatoen.
Du kan godkendes til NATO SECRET.
Ønskeligt:
Du har funktionsuddannelsen inden for de tekniske systemer ombord på IVER-kl.
Du har erfaring med at arbejde selvstændigt og med komplekse systemer.
Du har efteruddannelse inden for IT og netværk.
Helbredskrav:
Kan godkendes til helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Kan bestå Forsvarets Fysiske Test.
Skal kunne erklæres egnet til røgdykker.
Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets Elektronikofficer, Premierløjtnant Josef Peter Bøgh på 2E-IVER-EKO1@mil.dk, telefon 25 71 53 01 (EKO).
Alternativt CSG John Rasmussen, SCA-K-BEM02, telefon 72 85 75 22
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 3. november 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.