Sergent til CBRN og Sanitetselementet ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed (Bangsbo)
Så er her et spændende job som instruktør med speciale i Sanitet ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed, CMS.
CMS uddanner og træner Søværnets medarbejdere til at løse unikke opgaver. Vores uddannelser og træning hviler på et stærkt fagligt videns grundlag inden for de maritime kerneområder. Størstedelen af aktiviteterne foregår lokalt, hvor vi har specialiserede træningsfaciliteter.
CMS er geografisk placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk, og vi er i alt 69 medarbejdere. Vi er ansvarlige for uddannelser og træning inden for en lang række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed med fokus på de menige- og sergentfunktionsniveauer.
Vores mange efteruddannelser henvender sig bredt til personellet i Søværnet, det øvrige Forsvar og andre offentlige myndigheder.
Vi søger en sergent til CBRN/Sanitetselementet.
Elementet er organisatorisk placeret under Maritim Sikkerhedssektionen ved CMS, hvor også Søværnets uddannelser inden for Brand og Almen-D er underlagt. Elementet består af otte medarbejder; primært mellemledere med uddannelse som største aktivitet. Seks af de otte medarbejdere har sanitet som fagområde.
CBRN/Sanitetselementet varetager ligeledes sagsbehandling og udvikling af Søværnets uddannelser inden for CBRN og sanitetstjeneste og koordinerer disse i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, både indenfor og uden for Søværnet. Herudover deltager elementet i mentorering af Søværnets enheder i forbindelse med klargøring og certificering til international tjeneste.
Vi kan tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger i et miljø med en uformel og direkte omgangstone.
I sanitetsfaggruppen er der fokus på gennemførelse, optimering og udvikling af kurser. Vi ønsker at levere undervisning af høj kvalitet. Arbejdstempoet er sædvanligvis højt, og arbejdsopgaverne varierer i omfang og varighed såvel på tjenestestedet, primært Bangsbo, som ved andre myndigheder.
Høj faglig indsigt, samarbejde og høj arbejdsmoral er nøgleelementer for at indgå i sanitet.
Du skal deltage i diverse øvelser og have evne og viljen til selvstændigt at holde dig opdateret med udvikling inden for sanitet på såvel nationalt som international plan.
Du vil endvidere skulle virke som hjælpeinstruktør ved øvrige kurser, herunder deltage i øvelsesvirksomhed i elementet.
Du vil i det daglige indgå i et samarbejde med elementet omkring vedligeholdelsen og udvikling af øvelsesfaciliteter samt undervisningsmateriel.
Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Du har en professionel og ansvarsbevist tilgang til opgaverne, er initiativrig, samt formår selvstændigt at igangsætte opgave- og problemløsninger, som bidrager til det fælles mål. Du er helhedsorienteret, hvor du tager højde for den fælles opgaveløsning, under egen opgaveløsning, samt inddrager forskellige relevante perspektiver i opgaveløsningen.
Du er i stand til at formulere dig både i skrift og tale.
Du har gode engelskkundskaber, således du kan deltage internationale seminarer/kurser.
Du er ansvarsbevidst ’over norm’, da der i forbindelse med nogle af vores uddannelser og øvelser kræves lægelig delegering, samt der anvendes ”skarpe” CBRN midler.
Vi ser gerne du har gennemført kurserne;
o Førstehjælp Instruktør
o TSE
o TSE Instruktør
o Junior Medic
o Medic
o Sejladserfaring indenfor FOST/DOST
o International erfaring ses gerne
Mangler du en eller flere af disse kvalifikationer, kan du stadig komme i betragtning, såfremt du er indforstået med et uddannelsesforløb. Civile kompetencer inden for det præhospital eller sundhedsfaglige område, vil blive betragtet meget positivt.
Er du for nuværende tjenestegørende i et andet værn, kan du også komme i betragtning til stillingen, forudsat at du er indforstået med at skulle overføres til Søværnet og gennemgå visse grundlæggende kurser og uddannelser for at kunne forrette sejlende tjeneste.
Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Stillingen kan besættes af en marinekonstabel med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn (Bangsbo)
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elemenstsleder CBRN og Sanitet ved CMS, SSG Lars Ulrik Møller Eiset på telefon 728 55 182.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-RTH@mil.dk.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 16. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Søværnskommandoen:
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.