Navigation Befalingsmand til Division 31, DIANA-klassen.
Besætning består af 12 personer, der i fællesskab løser en bred opgaveportefølje inden for farvandsovervågning. Opgaverne omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, kontrol og opsyn med skibstrafikken, sø-redning og forureningsbekæmpelse i tæt samarbejde med Søværnskommandoens Operationscenter. Desuden assisterer vi bl.a. politi og TOLD med løsning af deres opgaver. Endvidere udføres også opgaver med andre enheder fra søværnet i form af øvelser og lignende.
Patruljefartøjerne af DIANA-klassen hører under Søværnets 3. Eskadre og har basehavn i Korsør.
Ved siden af den sejlende tjeneste, som strækker sig over ca. 135 sejldage om året, vil du være en del af den vagtstyrke på flådestation Korsør, som fører tilsyn med skibene i havn.
Du vil have fast tjenested i Slagelse/Korsør.
Desuden skal du kunne arbejde selvstændigt med dine egne opgaver, holde overblik i opgaveløsning og give en hånd med, når der er brug for det andre steder på skibet. Du skal have lyst til at være en del af vores team og tage de udfordringer, som måtte komme, med oprejst pande og en positiv tilgang.
Generelt har du en positiv tilgang til dit arbejde og ønsker at løse opgaverne grundigt og effektivt, og du har lyst til indlæring såvel som at lære fra dig.
Du er uddannet kystskipper
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibschef KL Mads Juul Jørgensen på mail 3E31-b3-ch@fiin.dk / telefon 41 30 98 62.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 20. oktober 2024. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 3. ESKADRE
3. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med de centralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!