Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Karriererådgiver til Føringsstøtteregimentet – Gør en forskel for dine kollegaer


Karriererådgiver til Føringsstøtteregimentet – Gør en forskel for dine kollegaer

Er du klar til at tage del i en vigtig opgave, hvor du støtter kollegaer med at navigere i deres karriere og finde de mange spændende muligheder i Forsvaret?

Vil du være med til at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere? Så er denne stilling som karriererådgiver noget for dig.
Om os
Vi er en del af Center for Koordination og Styring under Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvor vi arbejder med udvikling, planlægning og implementering af HR-løsninger. Som en del af et pilotprojekt, der sætter fokus på dialogbaserede karriereplaner, er vi dedikerede til at skabe langsigtede karriereforløb, som kommer både den enkelte medarbejder og organisationen til gode.

Du vil sammen med en kollega, blive en del af det eksisterende karriererådgiver-team på to medarbejdere ved Føringsstøtteregimentet, der er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen.
Om stillingen
Som karriererådgiver vil du være en central del af vores pilotprojekt og få muligheden for at forme, afslutte og implementere dialogbaserede karriereplaner på tværs af Føringsstøtteregimentet. Du vil spille en vigtig rolle i at sikre, at medarbejdere placeres i de rette stillinger, hvor deres færdigheder og ambitioner/mål matches med organisationens behov. Stillingen giver dig også indblik i strategisk HR-arbejde på styrelsesniveau.

Dine primære arbejdsopgaver:

• Drive udviklingen og implementeringen af karriereplaner ved Føringsstøtteregimentet.
• Støtte ledere og chefer i at guide medarbejdere til de rette karriereveje.
• Sikre klarhed om karriere- og uddannelsesspor for både medarbejdere og ledere.
• Planlægge og gennemføre bemandingsmøder, herunder dokumentation.
• Uddanne og forberede kommende karrieresamtaleledere og medarbejdere.
Om dig
Du har en baggrund inden for HR – uanset om du er akademiker, kontoruddannet eller fx seniorsergent. Det er nyttigt, hvis du har erfaring med rekruttering og HR-systemer som SAP, Workzone og BAS. Kendskab til Forsvaret eller Føringsstøtteregimentet er et stort plus.

Dine nøglekompetencer:

• Du er ekstrovert og dygtig til at skabe og vedligeholde relationer.
• Du har en høj grad af integritet og kan håndtere personfølsomme oplysninger professionelt.
• Du er selvstændig, men trives også med tværfagligt samarbejde.
• Du har let ved arbejdet med IT og erfaring med personeladministrative systemer.

Er du klar til at gøre karriere inden for HR i Forsvaret? Denne stilling giver dig både indblik i HR-praksis og mulighed for at videreudvikle dine færdigheder til en fremtidig karriere inden for HR-sporet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op som både militær (befalingsmand) og civilt, som følger.
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst med Akademikere i Staten
Er du kontoruddannet ansættes du efter gældende overenskomst med HK/OAO.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Til ansættelsen er der knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte orlogskaptajn Niels Christian Larsen på fps-ncl@mil.dk eller telefon 2541 5985, alternativt Karriererådgiver Juki Tauchi på fps-jta@mil.dk eller telefon 2880 2710.

Ønsker du information om HR ved Føringsstøtteregimentet, kan du kontakte chefen for Personelsektionen kaptajn Kasper Berg Jerner på mail fsr-s1-01@mil.dk eller telefon: 4172 92 99.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen er den 15. september 2024.
Ansættelsessamtaler planlægges gennemført kort efter og stillingen ønskes besat snarest muligt efter nærmere aftale.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE (FPS)
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks Sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige og til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling.
Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Læs mere om forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk og om FPS på www.forpers.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Fredericia, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

15.09.2024

Indrykningsdato

28.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent