Stabsdirektør til Forsvarsministeriet
Ud over departementet består ministerområdet af en række myndigheder, som enten løser operative opgaver (Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste) eller støtter den operative opgaveløsning inden for forskellige faglige områder (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse).
Dit ansvarsområde omfatter i koncernen Forsvarsministeriets Personalestyrelse, herunder Veterancentret, og Forsvarsministeriets Auditørkorps.
Du vil indgå i departementets direktion med reference til departementschefen. Direktionen arbejder målrettet med at udvikle departementet som attraktiv arbejdsplads og i forhold til den samlede opgaveløsning i tråd med de givne politiske mål og i tæt samarbejde med koncernledelsen.
Du har strategisk perspektiv og evner at motivere og inspirere dine medarbejdere til nytænkning og udvikling, ligesom du formår at omsætte politiske målsætninger til reel handling.
Du har en veludviklet evne til at navigere i det politiske felt og besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at bringe i spil på rette tid og sted.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 39 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, hvis du i forvejen er tjenestemand, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 39.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Jakobsen på tlf. 25274420.
Ansøgningsfristen er den 15. september 2024.
I Forsvarsministeriet tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.