CHEF FOR KONTORET FOR BRANDFOREBYGGELSE I BEREDSKABSSTYRELSEN
Så er du måske den nye chef for Beredskabsstyrelsens kontor for Brandforebyggelse.
Den udvikling påvirker også kontoret for Brandforebyggelse, der har ansvaret for at fastsætte regler og retningslinjer for oplag af brandfarlige og eksplosive væsker, gasser og stoffer i Danmark. Kontoret udarbejder bl.a. vejledninger til brug for såvel de kommunale redningsberedskaber som brand- og eksplosionsfarlige virksomheder, ligesom kontoret årligt sagsbehandler ca. 360 ansøgninger fra virksomheder, herunder risikovirksomheder. Med den grønne omstilling og øget produktivitet i landet er der de seneste år sket en stigning i antallet af ansøgninger fra virksomheder.
Kontoret for Brandforebyggelse har desuden fokus på brandsikkerheden i institutioner, forsamlingslokaler og andre bygninger, hvortil der stilles særlige driftsmæssige brandkrav. I den forbindelse fastsættes bestemmelser for brandsyn, som de kommunale redningsberedskaber udfører, ligesom der afholdes kurser for landets brandsynere.
Kontoret fastsætter tillige bestemmelser, udsteder certifikater og rådgiver om vejtransport af farligt gods, ligesom kontoret indgår i det internationale samarbejde om ”Konventionen om international transport af farligt gods ad vej”.
Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job, hvor du kommer tæt på centrale beslutningsprocesser med fokus på Danmarks sikkerhed, danskernes tryghed og virksomheders produktivitet.
Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a., at:
• Lede kontoret med fokus på trivsel, faglighed og professionalisme
• Sætte retning for Beredskabsstyrelsens arbejde med brandforebyggelse, herunder udfærdige relevante bestemmelser og vejledninger på området
• Indgå i dialog og samarbejde med andre centrale aktører på det brandforebyggende område, såvel i statsligt som kommunalt regi og med private aktører
• Koordinere større opgaver på tværs af styrelsen i samarbejde med andre kontorer og med andre statslige og kommunale myndigheder.
Du vil referere til chefen for Myndighedsdivisionen
Du kan sætte dig ind i et teknisk kompliceret område og gøre det forståeligt både skriftligt og mundtligt for ikke-sagkyndige, og du vil have fokus på, hvordan Beredskabsstyrelsens konkrete rådgivning, vejledning og produkter giver merværdi for modtagerne.
Som chef for kontoret er det vigtigt, at du har kendskab til centraladministrationen og forståelse for politiske og strategiske processer. I den forbindelse vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Beredskabsstyrelsens område.
Du har helhedsforståelse, god dømmekraft og stærke analytiske evner. Desuden har du evnen til at skabe stærke samarbejdsrelationer til statslige og kommunale myndigheder samt til private virksomheder og deres brancheorganisationer. Du er endvidere grundig og struktureret i din tilgang, uanset om opgaverne har rutinemæssig karakter eller har politisk bevågenhed.
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har ledelseserfaring både opad i forhold til det strategiske niveau og nedad i forhold til kvalificerede fagpersoner.
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med udstedelse af regler, bekendtgørelser og vejledninger.
Dertil kommer den arbejdsgiverfinansierede pensionsordning i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand i lønramme 37. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Dit faste tjenested vil være Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chefen for Myndighedsdivisionen, vicedirektør Asif Parbst Amin, på 61 87 14 50 eller mail: BRS-APA@BRS.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Jens Kristian Navntoft på 32 66 51 26 eller mail: FPS-JKN@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er torsdag den 12. september 2024. Efter ansøgningsfristens udløb foretages der screening af ansøgerfeltet, hvorefter der indkaldes til samtale.
Tiltrædelsestidspunkt skal ske efter nærmere aftale.
Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som uddannelsesbeviser mv.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.brs.dk.