Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Datainteresseret medarbejder med selvstændigt overblik og rolig hånd til IT-udvikling og -support i Beredskabsstyrelsen i Birkerød


Datainteresseret medarbejder med selvstændigt overblik og rolig hånd til IT-udvikling og -support i Beredskabsstyrelsen i Birkerød

Har du lyst til at gøre en forskel for redningsberedskabet i Danmark? Bliver du motiveret af at sætte dig ind i brugernes behov og finde den optimale måde at imødekomme dem på?

Er du struktureret og pålidelig? Så kan det være, du er vores kommende medarbejder til viden og analyseteamet i Beredskabsstyrelsen.
Om os
Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse har til opgave at understøtte og skabe et forbedret vidensgrundlag for udviklingen af redningsberedskabet.

Vi har bl.a. til opgave at have fokus på administration og udvikling af den fælles database for redningsberedskabets kapacitet og indsatser og andre IT-værktøjer som f.eks. GIS, Survey Xact og Power BI. Desuden står vores team for den løbende forbedring af kvalitetssikringsprocesser og udarbejdelse af statistik.

Lige nu står teamet i spidsen for udvikling af et nyt indberetningssystem samt udvikling af et PowerBI-baseret uddatasystem i samarbejde med de kommunale redningsberedskaber og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi tilbyder:

- Faglige udfordringer der passer til dig
- Selvstændigt ansvar og løbende kompetenceudvikling
- Sparring og støtte fra din chef og dine kollegaer
- Klare mål og retning samt løbende feedback
- Mulighed for at arbejde hjemmefra, når der er brug for ekstra fleksibilitet eller ekstra fordybelse
- God balance mellem arbejds- og privatliv
Om stillingen
Du kommer til at arbejde med engagerede kollegaer i et miljø med fokus på metode- og vidensudvikling, hvor vi ser det som en styrke at have forskellige faglige profiler.

Stillingen kan vi skræddersy, så det passer til den bedst egnede kandidat, vi finder. Der vil være udviklingsopgaver, der bl.a. omhandler BI-produkter, udvikling af nye it-systemer i Beredskabsstyrelsen, lige såvel som der vil være driftsopgaver som kvalitetssikring og dialog med vores brugere, der skal løses.

Vi prioriterer, at der er mulighed for at lære redningsberedskabet at kende, så den praksis du bliver en del af og arbejder med kommer ’under huden’. Derudover vil der være et markant eksternt perspektiv i stillingen, der fx udgøres af samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen og politiet og sundhedsvæsenet.

Afhægig af dine kvalifikationer vil du derudover også kunne få en rolle i arbejdet med at sikre kontorets interne IT-sikkerheds- og GDPR procedurer samt medvirke til koordination og test ved nedbrud og udvikling af div. systemer.
Om dig
Du er nyuddannet akademiker, men kan også være HK-uddannet med erfaring og interesse for at arbejde med IT.
Du har lyst til at arbejde i et team, og har blik for, hvordan løsning af din opgave skal passe i helheden. Du er omhyggelig i din opgaveløsning, men formår samtidig at få afsluttet dine opgaver.

For at få succes i stillingen er du fleksibel, initiativrig, selvkørende og kan arbejde inden for mål og rammer.

Du er fokuseret og går ikke af vejen for en rask faglig diskussion om nye muligheder. Derudover er det vigtigt, at du kan formidle både skriftligt og mundtligt.

Vi ser gerne at du har kompetencer inden for flere af nedenstående områder:

- Indberetning og brug af data
- Excel
- Workzone (ESDH)
- Power BI
- Den øvrige Office-pakke

Din erfaring gør, at du forstår, at en række driftsopgaver er helt basale for det øvrige arbejde, og du er klar til at påtage dig din del af disse opgaver.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten eller relevant HK-overenskomst. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan opnås sikkerhedsgodkendelse, samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Fast tjenestested er i Birkerød.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Britt Løwe Nyborg på telefon 72 85 22 72.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 8. september 2024. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.

Stilingen er til besættelse fra den 1. oktober 2024 efter nærmere aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.

Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Birkerød, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

08.09.2024

Indrykningsdato

23.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent