Administrativ medarbejder til Personeladministrationselementet ved Danske Artilleriregiment i Oksbøl
- TEAM TID: registrere og vedligeholde arbejdstid i SAP arbejdstidsstyring mm.
- TEAM REJS: registrere og vedligeholde rejser i SAP-rejsestyring mm.
- TEAM SUPPORT: udføre øvrigt relevant administrativt arbejde for enhedens personale, herunder; afgang/tilgang af personale, terminsopfølgning i forhold til medarbejdernes sikkerhedsgodkendelser, sundhedstriaden, FOKUS, jubilæer, sygdom mm.
Ud over dine primære arbejdsopgaver vil du få kendskab til samtlige arbejdsområder i de andre teams, da vi bestræber os på at kunne støtte hinanden på tværs. Derudover vil du skulle foretage ekstern korrespondance inden for eget ansvarsområde på vegne af myndigheden.
Du har et godt humør og finder det let at tage initiativ til at skabe gode relationer, som er afgørende for vores høje serviceniveau. Du evner at arbejde systematisk og engageret med fokus på høj kvalitet og det gode samarbejde. Vi forventer, at du kan tage ansvar for, og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor.
Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.
Dit faste tjenestested vil være på Oksbøl Kaserne.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af personaleadministrationselementet ved Danske Artilleriregiment, Afdelingsleder Martin Westergaard, telefon 72 83 80 30 eller via e-mail: DAR-ADM-01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 15. september 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelse kan ske fra den 1. november 2024 eller efter aftale.
For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Danske Artilleriregiment
Danske Artilleriregiment blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består Danske Artilleriregiment af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.
Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, nste@varde.dk, 3034 4625.