Chef for Ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Rollen kræver indsigt, robusthed og politisk tæft. Du skal kunne navigere pragmatisk i situationer, der kalder på fleksibilitet, samtidig med at du er principfast, når det er nødvendigt. Derudover, er det afgørende at du er dygtig til at opbygge og vedligeholde relationer, da Ledelsessekretariatet afhænger af stærke forbindelser med de mange dedikerede medarbejdere på tværs af styrelsen, departementet og det øvrige ministerområde.
En væsentlig opgave for chefen for Ledelsessekretariatet vil være at understøtte direktionens virke i tæt dialog med chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Du spiller en central rolle i at sikre, at vores vigtigste produkter er af høj kvalitet, inden de forlader huset – derfor er det en fordel, at du har stærke kompetencer inden for politisk håndtering samt en grundlæggende forståelse af forvaltningsjura. Du formår at udtrykke dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt.
I en travl hverdag kan det kræve, at du som chef selv tager teten – hvad enten det handler om at lede en ny opgave, afklare vigtige spørgsmål, udarbejde notater til styrelseschefen, forfatte svar til Folketinget, eller håndtere en hastesag internt.
Du kan dog altid regne med støtte fra et dygtigt og dedikeret team af medarbejdere og sektionschefer, der hjælper dig med at bevare overblikket over de mange opgaver.
Du har solid erfaring med personaleledelse og stærke lederegenskaber baseret på sunde værdier.
Din fleksibilitet og evne til at håndtere en bred vifte af opgaver med kort varsel gør, at du trives i travle situationer med højt tempo. Et overskud til at håndtere det uforudsigelige er en vigtig egenskab, og du skal være indstillet på, at tjeneste uden for almindelig arbejdstid kan forekomme.
Du er udadvendt og har fremragende samarbejdsevner, hvilket gør dig i stand til at opbygge stærke, tillidsfulde relationer med vores mange samarbejdspartnere.
Kendskab til ministerområdet og Forsvarsministeriets departement er en fordel.
Hvis du har de nødvendige kvalifikationer, kan vi tilbyde en både spændende og indholdsrig stilling.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Stillingen er ledig til besættelse 1. oktober eller snarest muligt derefter.
Dit daglige tjenestested er Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.
Såfremt du er udpeget til INTOS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for FMI, Per Pugholm Olsen på telefon 4122 9022 eller nuværende chef for Ledelsessekretariatet oberstløjtnant Søren Gandrup på telefon 6187 1545.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Agrin Safari på telefon 7281 9133
Send en motiveret ansøgning sammen med et CV. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Forsvaret ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.