Spændende og udfordrende stilling som sekretær for Forsvarets Ledelse - udvikl din karriere i et helt særligt fællesskab
Forkontoret er en del af Adjudantursektionen, der består af 25 medarbejdere, og som er ansvarlig for at yde ledelsesstøtte til Forsvarets Ledelse, herunder sekretær-, adjudant- og militærassistentopgaver. Derudover indgår Forsvarskommandoens Besøgskontor og Kastellets Garnison som organisatoriske elementer.
Hvorfor skal du vælge os: Vi tilbyder et udfordrende, alsidigt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor støtte og sparring er i fokus. Hos os får du rig mulighed for at udvikle dine evner inden for ledelsesstøtte, planlægning og koordinering. Du får samtidig en særlig indsigt i ledelsesprocesser og adgang til et værdifuldt netværk af kontakter inden for Forsvaret.
Du bidrager til forsvarschefens sekretærs varetagelse af sekretærstøtte og anden direkte bistand til forsvarschefen, og kan overtage forsvarschefens sekretærs opgaver i dennes fravær.
Derudover støtter du Ledelsessekretariatet i planlægning af arrangementer på forsvarsattacheområdet.
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere i et motiverende og professionelt fællesskab? Så send os din ansøgning og CV. Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores team!
Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Peter Hebo Sølling på telefon 20 18 24 91.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Sheeba Krause på mail FPS-SMK@mil.dk eller telefon 32 66 50 36.
Ansøgningsfristen er d.10. september 2024, Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen ønskes besat 1. november 2024.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.